Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Udrustning - Fartøjer - Stuvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROVIANTERING. STUVNING SKIBETS BEVÆGELSER.
511
kraft. Dette er Grunden til Riflingen, og de gode Resultater, man ventede
sig af dette System, ere heller ikke udeblevne. Baade af riflet Jernblik ere
først og fremmest yderst lette paa Grund af deres ringe Tykkelse, meget
lettere end Træbaade af samme Størrelse; desuden give Riflerne, der gaa i
Baa-dens Længderetning, tilstrækkelig Styrke, saaat alle Vinkeljern og
Forstærkninger kunne undværes. Derimod ere de ikke lette at reparere.
Til Skibets Inventarium hører der endnu Flag, Vimpler m. m.
Proviant er ingen er af stor Vigtighed, naar et Skib skal stikke i
Søen, da man altid maa være forberedt paa, at Rejsen kan trække længere
ud, end man havde beregnetz Til Provianteringen hører først og fremmest
Vand, Skibsbrød, tørrede Grøntsager, Mel og Gryn; endvidere Ærter, Bønner,
tørret Fisk, salt Kjød, Flæsk, Smør, 01, Brændevin, Kaffe, The, Olie, Vin
m. m. naturligvis for en stor Del rettende sig efter den paagjældende Nations
Skik og Brug og efter Rejsens Bestemmelse. I de senere Aar have hermetisk
henkogte Sager faaet stor Betydning for Kjøkkenet ombord.
Stuvning. Ved et Skibs Lastning er en god Stuvning — den bevægelige
Lasts hensigtsmæssige Fordeling i Rummet — af største Betydning. Den, som
forestaar Stuvningen, fortsætter egentlig Skibsbyggerens Værk, og han kan ved
at bære sig urigtigt ad aldeles tilintetgjøre mangen god Egenskab, som
Bygmesteren har givet sit Skib. Last og Skib tilsammen udgjøre først et Hele,
og det kommer netop an paa, hvorledes dette Hele bevæger sig i Vandet,
hvor dybt det ligger, og hvor dets Tyngdepunkt er beliggende.
De mindre gode Egenskaber, et Skib kan faa under Bygningen, kunne
formindskes ved en rigtig Stuvning af Lasten, men ogsaa forøges i en
betydelig Grad, naar der ikke stuves rigtigt. Saadanne uheldige Egenskaber ere
Slingring eller Rulling samt Stampning. Ved Slingringer forstaas Skibets
Bevægelser fra den ene til den anden Side; de opstaa navnlig, naar det i
høj Sø har Vinden agterind (det er navnlig i saa Tilfælde, at de kaldes
Rul-linger), eller naar Vinden i haardt Vejr slaar om og blæser i en Retning,
der er lodret paa den tidligere. Naar Skibet lastes stærkest i sine nederste
Dele, vinder det i Stivhed, men, flyttes dets Tyngdepunkt for nær til Kjølen,
bliver Afstanden herfra til Sejlenes Virkningspunkt, ligesom ogsaa Radien i
den Bue, Skibet beskriver under Slingringen, større, end naar det ligger
nærmere Vandliniens Plan, hvorved Rullingerne atter blive mere voldsomme og
ujevne. Man søger derfor at bringe Skibets Tyngdepunkt nærmere til
Vandliniens Plan, dog aldrig saa meget, at det kommer til at ligge over denne.
Naar Lasten bestaar af tungere Varer, f. Ex. Jern, Salt, Raasukker o. lign.,
der kun optager den underste Del af Rummet, plejer man gjerne at udfylde
Mellemrummene op til Dækket med andet, lettere Gods, eller ogsaa hæver
man Underlaget, hvad man iøvrigt som oftest gjør under al Slags Last, for
at beskytte den mod indtrængende Vand. Bestaar Lasten af lettere Varer,
f. Ex. Bomuld, The o. lign., lægger man tungere Varer eller Ballast underst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
