Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Udrustning - Stuvning - Drægtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
SKIBETS BEVÆGELSBR. DRÆGTIGHED.
Stampningen, der er saa skadelig tor Skibets Sammenhold, er dets
Bevægelser i Længderetningen, naar Søen hæver For- eller Agterstævnen op
og atter lader den falde ned. Forstævnens Stampning kaldes Duvning,
Agterstævnens Sætning. Korte Skibe ere allerede ved deres Form mere
udsatte for Stampning end lange, og, ved urigtig Stuvning af Lasten, navnlig
hvis den lægges for nær ved Enderne, kan Stampningen forøges i betydelig
Grad. Er Skibets agterste Del mere lastet end den forreste, bliver Forholdet
endnu uheldigere, idet Forstævnen da faar Tilbøjelighed til at løfte sig for
Bølgerne i Stedet for at kløve dem.
Ved en fejlagtig Stuvning kan Tyngdepunktet ogsaa blive forflyttet
saaledes, at den rette Balance mellem Forsejl ög Agtersejl forstyrres, idet
deres Afstand til Tyngdepunktet bliver en anden, end der var forudsat paa
Sejltegningen. Dette vil da have en skadelig Indflydelse paa Skibets
Manøvrering og Rorets Benyttelse. Man maa i saa Fald søge at hæve denne Fejl
ved at flytte Vægte (lempe) forfra agterefter, hvis Tyngdepunktet er kommen
for forligt, ellers omvendt.
Hovedregelen ved Stuvning kan derfor sammenfattes i følgende: de
tungere Varer fortrinsvis længst ned; Varerne skulle derhos fordeles saaledes,
at hele Skibets Tyngdepunkt, dei’ for Ligevægtens Skyld bør ligge midt i eller
lige foran Midten af Skibet, ikke bliver forflyttet i nogen væsentlig Grad.
Drægtighed. Skibets Drægtighed, dets Evne til at laste, er noget,
Bygmesteren altid maa have klart for sig. I næsten alle Havne maa der svares
en Afgift til Underholdning af Sømærker, Fyr, Havne m. m., og denne
beregnes efter Skibets Størrelse. Der er foreskrevet visse Maader, hvorpaa denne
Størrelse beregnes; i den senere Tid ere de bievne saa overensstemmende
med hverandre, at den Maalning, der er foretaget af Skibet paa dets
Hjemsted, vil blive anset for gyldig i de fleste søfarende Nationers Havne. Dette
Maal angives nu i Tons.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
