Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Affutage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
AFFUTAGE—ANSÆTTE.
Affutage, det Underlag, hvorp. Kanonerne omb.
hvile.
Aflebnlngspuder, en Tømmerbygn. under hver
Side af Sk/bunden for at støtte Sk. under
Afløbn., idet de da løbe n. langs en Rende
i en saakaldet Afløbn.’slæde.
Afskage en Tallie, at hale Løberen gj. Blokkene,
saal. at disse komme i tilstrækkelig stor
Afstand fra hinanden t. det Brug, man skal
gjøre af Tallien.
Afslagning, det Rids, der efter en Sk/tegning
optrækkes i fuld Størrelse p. et Spanteloft,
og hvorefter Spanterne tildannes, før de
opsættes.
Afsætning, det St. p. en Stang, hvor det staaende
Gods er paalagt; bruges især, naar
Bramstang og Bovenbramstang ere i et St. (nu
almindeligt); Stangen har da en underste
Afsætn., hvorp. Bramgodset hviler, og en øverste
Afsætn. t. Bovenbramgodset.
Afrigning kaldes i Bestikregn, det Antal
Kvartmil, Sk. kommer ret 0. ell. V. hen fra
affarende Steds Meridian.
Agter, den bageste Del af Sk. V. A.kant
for-staas Bagkant. A.s: de S:, der findes
agten-for Sk.’ Tyngdepunkt, A.gaster de Folk, der
under Manøvrer betjene disse S. og de Tove,
der findes agter. — A.haan den. De Folk,
som, naar der hales i et Tov, ere længst
t.bage, siges at være i A.haanden. — A.
kom for! Kommando for at faa de Folk, der
ere i A.haanden, t. atter at komme i
For-haanden. — A.lugen, den agterste større
Luge i Dækket, gj. hvilken man ad A.trappen
kan komme n. p. Batteriet; benyttes af
Chefen og Officererne. — A.løber, den Del af
Ankerkjæden ell. Tovet, der først er stuvet
ned i Kjættingrummet og altsaa ligger underst.
— A.stævn, et Rettømmer, der er
nedtappet i Overkanten af Kjølens A.ende (hvor
den tillige fastholdes ved A.stævnsknæet) og
boltet t. Opklodsningen og Hækbjælken. I
Skruesk: findes to A.stævne, mell. hvilke
Skruen sidder. P. den forreste A.stævn
sidder Skruens Pandeleje, p. den agterste
Roret.
Alle Mands Tern kaldes det, naar hele
Mandskabet maa være p. Dækket t. en ell. anden
Manøvre.
Alt veil udraabes jevnlig af Udkiggene for at
vise, at de ere aarvaagne.
Amning er Sk.’ Dybgaaende i Vandet. Den
maales ved Amningstal, der med en Fods
Mellemrum ere afsatte p. For- ell.
Agterstævnen, regnet fra Kjølens Underkant.
Anduve Land er at løbe det isigte; kaldes
ogsaa at gjøre Landet.
Anker bruges t. at holde Sk. fast v. Grunden.
De større Ankre kaldes Sværa., de mindre
Varpa.; disse benyttes kun t. at hale Sk.
frem med, naar det i en Havn skal forandre
Plads, og man ikke p. anden Maade kan faa
Varp fastgjorte (ved Pæle, Bøjer). — A. er
for K lydset, naar under Indhivn. A.bøjlen
er kommen tæt op t. Klydset, saal. at
Katten kan hugges. A. er for Kranen, naar
det med Katten er hejst helt op under
Kranbjælken. A. er let, naar man under
Indhivn. v. Letn. har brækket det løs fra
Grunden. A. er op og n., naar man ved Letn.,
har hevet Sk. op over A., saaledes at
Kjæ-den viser lodret n. A. er uklart, naar
Kjæden har kastet sig rundt om A.stokken
ell. den ene Flig. A. ribber med, naar
det ikke har faaet Hold i Bunden, saal. at
Sk. driver og river A. med sig. — A. foring,
en svær Plankebeklædn. p. Sk.’siden p. det
Sted, langs hvilket A.fligene hales op.
—-A.grund, hvor man kan ankre. — A.kran,
en stor Pram med et Dæk, hvorp. der er
anbragt en svær Drejekran m. Gier t. at
hejse tunge Gjenstande. — A.kjætting
hexes t. A. og er i Længder p. 10 à 15 Fv.,
hvilke ligel. sammenhexes. idet der i den
agterste Del af hver Længde sidder en Hex,
i den forreste Del et større Led, Slutled..
P. sværere A.kjæder sidder der i hvert Led
en Tværstræber for at forøge Styrken. —
A.planke, en svær Planke m. en Rulle i
den ene Ende; den lægges ud over Stævnen
af et Fartøj, og Bøjerebet lægges over
Rullen, naar A. skal lettes fra Fartøjet, ell
dette skal føre et A. ud. — A.vagt udføres
af et A.skifte (et halvt Kvarter) i Modsæt n.
t. Søvagt ell. S.vagt. — Ankre, at lade A.
falde, efterat man forinden har bjerget S: —
A. for staaende S: udføres, naar der er
ringe Plads, og man derfor beholder nogle
af S: oppe for at kunne standse Farten ved
at brase dem bakke.
Anluvning, at dreje nærmere op mod Vinden
ell. mod bidevinds Kursen.
Ansætnlngskous, en Kous, anbragt i Enden
(Tampen) af et St. Tov for deri at hugge en
Tallie t. Ansætn.
Ansætte et Tov, stivhale det ved Hjælp af
Tal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
