Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Aptering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
APTERING —BARKENTINE.
515
lier ell. Ansætn.’skruer. Benævnelsen bruges
hovedsagelig ved det staaende Gods, f. Ex.
sætte Vant og Stag.
Aptering kaldes hele Sk.’ indre Afdeling i forsk.
Rum.
Arbejde. Sk. siges at a. i Søen, naar det
ruller meget i høj Søgang.
Arbejdssejsing, et kort flettet Tov, der benyttes
t. at fastsurre Tallier p. de sværere Tove,
havnl. ved Sk.’ Tiltakl.
Arbejdslallie, en Tallie, der benyttes t. forskj.
Brug navnl. under et Sk.’ Tiltakl.
Arkellet, den agterste Del af det underste
Batteri p. et Liniesk., hvor Haandarmaturen og
Artillerigodset er opbevaret. De Kanonporte,
der vende ret agterud fra dette Rum, kaldes
Arkeliporte.
Arsenal, den Bygn., hvori alt Marinens
Artillerigods opbevares. I de fleste fremmede Lande
bruges dog Arsenal som Betegnelse for hele
Orlogsværftet.
Aviso, et hurligs.ende Sk., der sendes fra en
Flaade m. Ordrer, Rapporter o. s. v.
Axloineter, en Viser p. Rattet, der viser,
hvorledes Rorpinden er drejet.
Baad kaldes t. Orlogs i Reglen »Fartøj«.
Antallet af Baade retter sig efter Sk.’ Størrelse.
De ere beregnede t. at ros; S: benyttes
sjcldnere.
Baadsklamper, svære Klamper, hvori indenb.’
Fartøjer staa p. Dækket; de ere afpassede
efter Baadens Form.
Baadsmand, den højeste Matrosunderofficer omb.
og Regnskabsfører for al Takkeladsen.
Baaker, Sømærker af Pæle og Træmmeværk,
der opføres p. Land.
Bagbord, den Side af Sk., som er tilvenstre,
naar man ser forefter. — B. m. Roret! en
Kommando t. Rorgængeren, der da drejer
Rattet saal., at Rorpinden kommer ud til
B.’s Side. — B.’ Halse. Et Sk. siges at
ligge m. B.’ H., naar det har Vinden ind
fra Bagb., og det ligger saa tæt t. Vinden
som muligt; kaldes ogsaa at ligge bidevind
over Styrb. — B.’ Vagt, de lige Nr. af
Mandskabet (Dronningens Kvarter).
Bagland. Højere Land, der viser sig indenfor
en fladere Kyst.
Bagslag ere Tove, der fra Masten p. Slupper
ell. Jagter gaa n. agterefter med en Tallie
i den nederste Ende. De bruges baade t.
at støtte Masten og t. at hejse svære
Gjen-stande op i.
Bak siges et S. at være, naar Vinden kommer
ind p. Forkant af det.
Bakke, en Afdel. p. 8 Mand omb. i et Krigssk.
og benævnes efter Baksmandskabets
vigtigste Bestill., f. Ex. Artillerib., Matrosb.,
Haand-værkerb. o. s. v.
Bakken, den forreste Del af øverste Dæk foran
Fokkemasten.
B&ksgäster, de Folk, der under Manøvre ere
ansatte forude t. Betjen, af de Ender, der
findes her, og t. Beslaan. ell. Rebn. af S:
p. Fokkemasten og Sprydet.
Bakstorn siges de Folk i hver Bakke at have,
der skulle hente Maden, holde Bakkens
Kistebænke og Skaffebakker rene o. s. v.
Denne Bestill. gaar p. Tour (Tørn) mell.
Baksmandskabet.
Ballast, en Yægt, der lægges n. i Sk.’ Bund
for at gjøre det stivere. Handelssk: indtage
B. af Grus, Sten, Jord e. 1., naar de skulle
gaa tilsøs uden Ladn.; enkelte Sk: kunne
endog ikke i Havn ligge helt tomme og maa
have B. ind for ikke at kæntre. B. maa
forstøttes ved langsk.’ Skodder, for at den
ikke, naar Sk. krænger over, skal kunne
forskyde sig ad Læ t., hvorv. Sk. udsættes
for at kæntre. Dette maa ogsaa gjøres ved
løs Ladn. f. Ex. Korn. I Krigssk: bestaar
B. af støbte Jernst:, der lægges i Bunden af
Sk. og forstøttes m. Bjælker tvers over. —
B.port, en Aabn., der undertiden findes p.
Handelssk: tæt ved Vandgangen t. at
ind-ell. udkaste B.
Banjer eller B.dæk, det underste Dæk i Krigssk:,
p. hvilket Mandskabet har sine Sovepladser.
Barduner, Tove, der støtte Fastestængerne og
Bramstængerne n. t. Sk.’ Røster, ell.
Boug-spryd og Klyverbom t. Siderne. —
B.stræbere, Stokke, der staa fra Bougsprydet
skraat ud t. Siderne t. Støtte for Klyver- og
Jagerbarduner.
Bark eller Barkskib, en Tremaster m. Ræer
og Mærs p. de to forreste Master, men ikke
p. den agterste, der kaldes Barkmast.
Barkas, det sværeste Fartøj p. et Liniesk. ell.
en Fregat. Den er indrettet t. at føre en
lille (dpundig) Riffelkanon i Stævnen.
Undertiden har den en lille Skruemaskine
(Damp-barkas).
Barkeidine, en tremastet Skonnert m. Ræer men
ikke Mærs p. de to forreste Master.
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
