Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Friske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRISKE —HAANDLOD.
521
langs Sk.’siden for at skjærme denne, naar
Sk ligger ved et Bolværk ell. ved et
andet Sk.
Friske en Slæber, at fire lidt ud p. den, forat
ikke det samme St. hele Tiden skal slides
i Varpeklydset ell. over Sk.’ Hæk.
Fuldskib kaldes Undertiden et fuldrigget Sk ,
Fregatsk.
Fuldt siges et S. atvære, naar Vinden kommer
saameget ind p. Agterkant, at S. bugner ud
foreller.
Fuldt og bl, at ligge bidevind m. godt fulde og
vel stillede Sejl.
Fængrørsdaase, en lille Metaldaase, anbragt
enten p. Rapertens venstre Side ell. p.
Sk.’siden t. venstre for Raperten.
Forer, forreste Sk. af en Flaade.
Forlighed, en Gjenstands Omkreds (ved
Tovværk) ell. Diameter (ved Rundholter).
Førstevagt fra Kl. 4 t. 8 Em.
Gaardlnger, Tove, hvorm. man bjerger et Raas.
op under Raaen. Bugg: hale Bugen op t.
Midten af Raaen, Nokg: (p. Unders:) hale
det staaende Lig op t. Raaen, Dæmpg:
forhindre Mærss. fra at pose ud især under
Rebn. Disse fare alle p. Forkant af S.;
Slapg: (p. Unders:) fare derimod p.
Agterkant af S.
Gaa Sejl, at lette Ankeret og tilsætte S:
Gaffel, et Rundholt, stillet agterefter skraat ud
fra Masten t. at underslaa Gaffels: p. Den
griber om Masten m. to krumme Horn, der
kaldes Kloen, og som rakkes fast om
Masten. — G.abe kaldes undertiden G.s. p.
Stormasten. — G. top s., et som oftest
trekantet S. over G.
Galease, et tomastet Sk., hvis forreste iMast er
højest og kaldes Stormasten; p. den mindre
agterste Mast føres kun et Gaffelsejl.
Galej, et Langsk. m. Aarer og 3 lave Master
m. Latins:; det brugtes tidligere i
Middelhavet og førte Stævnskyts.
Galeot, et ældre, navnl. spansk Sk., rundgattet
og noget større end en Galease.
Galleri, en Udbygn. agter, hvori Retiraderne
findes.
Gallien, en Udbygn. fra Bougen under
Boug-sprydet og over Skjægget; her findes
Mandskabets Retirader. — G.’figur, en Træfigur,
der svarer t. Sk.’ Navn, er anbragt ovenp.
Skjægget.
Gang kaldes de hvide malede Striber udenb.’
mell. Kanonportene. — G.spil, et
opret-staaendc Spil, der tjener t. Indhivn. af
Ankrene, Varpn. o. s. v.
Garnering, den indenb. Plankeklædn. under det
underste Dæk, ell. ogsaa Brædder og
Maat-ter, der lægges i Lasten for at skjærme
Ladningen.
Gaster, Folk af en ell. anden nærmere angivet
Bestill., f. Ex. Topsg:, Entreg:, Sk.mandsg:
Gattet, Sk.’ Form agter, rundg., fladg., spidsg.
Gie, en svær Tallie m. G.blokke og G.løber.
GJerder, Tove, der støtte Gaflerne nedefter og
t. Siden.
Gig, et meget letroende Fartøj; som oftest
beregnet t. Chefens særl. Brug.
Gllling, Rundingen ind under Sk.’ Agterspejl
n. mod Agterstævnen; ogsaa den -Runding
opefter, der findes i Underliget af et Raas.
Gire er, naar Rorgængeren ikke styrer nøjagtig
Kurs, men drejer hyppigt t. den ene og
anden Side.
Gisuiug siges om Sk.’ Pladsbestemmelse efter
Bestikket ell. ogsaa om Bedømmelse af
Afstande ved Øjemaal.
Gitter, en lang, tynd og krum Hulskuffe, hvorm.
man slynger Vand op langs Sk.’siden udenb.
under Rengjør. t. Ankers.
Glvtove, Tove, hvorm. Raas: og Gaffels: bjerges
(opgives)
Gjøre Land, at sejle det isigte.
Gjøs, et mindre Flag, der anbringes p.
Bougsprydet ell. forude p. Krigssk:, der ligge t.
Ankers.
Glas, en halv Time. At slaa G. er at slaa p.
Sk.’klokken saamange Slag, som der er
forløbet halve Timer siden Vagtens Begyndelse.
Gods er alt Tovværket omb.; det inddeles i
løbende og staaende G.
Grundbraad opstaar, naar Søen i Storm vælter
fra meget dybt Vand lige ind p. grunde Rev
ell. Skjær, saal. at den bryder helt n. t.
Grunden. Det er meget farligt for et Sk.
at komme ind i saadant G., da Søen let
slaar op over det.
Grundtallier, Reserve-Styretallier p. Rorpinden
under Kamp.
Grundtove, Tove, der tages rundt under Sk.’
Bund, naar det skal kjølhales, og fastgjøres
t. Pæle udenfor Sk. for at holde det ud fra
Kjølhal.’pladsen.
Haandlod, et Lod t. at maale mindre Dybder
og kastes med Haandkraft forefter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
