Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Fastestænger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
FASTESTÆNGER—FRIHOLTER.
Fastestænger, de underste Stænger, der ere en
Fortsættelse af selve Masterne; kaldes til
Koflardis ofte Mærsestænger.
File 1 Vinden er under bidevind Sejlads ikke
at holde Sejlene rigtig fulde.
Finkenet, en m. malet S.dug (F.’klæde) beklædt
Trærende over Helingen, hvoii Mandskabets
Hængekøjer opbevares p. Krigssk:; hviler i
Jerngafler, der kaldes F.’sceptere.
Fiolblok, en dobbelt Blok, hvor den ene Skive
sidder lige over den anden.
Fire, at stikke ganske jevnt ud p. et Tov, der
staar stivt.
Fisken, den midterste sværeste Del af Dækket,
hvorigj. Master, Pumper, Spil o. s. v. gaa op:
Dækket er her af Egeplanker.
Fiskerkvase, et mindre S.sk , hvis midterste
Lastrum har Huller ud t. Søen, saaat det
er fyldt m. Vand, hvori Fisken kan holdes
levende.
Flaade, en Saml. Bjælker m. et Plankedæk over,
der netop flyder over Vandet. Naar et Sk.
synker i rum Sø, dannes en saadan Flaade
af de Rundholter, som haves ved Haanden,
til at bjerge Mandskabet.
Flag benyttes omb. p. forskj. Maade: Nation s f.
(Orlogsf. ell. Koffardif.) hejses agter under
Gaflen ell. p. etF.spil, en Stang, der rejses
agter; Kommandof., der hejses p. Toppen,
hvor en Admiral er omb.; Sign alf., hvoraf
hvert har en Talbetydn. — At hejse F. i Sjov
er at sammenbinde det, saaat det vajer
uklart (Nødsignal).— F.mand, en Admiral;
saaledes kaldes ogsaa omb. de Folk, der
have m. Signalf. at bestille. — F.sk. er det
Sk., hvorp. en Admirals F. vajer.
Flak, en lavSandgrund ell. en jevnt skraanende
Landgrund ud fra Kysten.
Flakket er den nederste Del af Sk/ Bund fra
Kjølen til Kimmingen.
Flense Lasten er ’at tage Gjenst: op fra den.
FHg, den Spids p. Ankerets Arm, der griber
ned i Bunden.
Flydedok, se Dok.
Flynder, den Del af Loggen, der udkastes i
Vandet for at maale Sk.’ Fart.
Fløjte er et ældre hollandsk tremastet Sk.,
temmelig bredt og lavt i Midten.
Fodblok, en Blok ved Dækket, hvorigj. et
ovenfra kommende Tov vises, forat flere Folk
kunne komme til at hale.
Fok, det S., der sidder under Fokkeraaen. P.
Baade det Stags., der sidder nærmest Masten.
— Fokkelæs. er Læs. p. Siden af Fokken«
— F.masten, den forreste Mast. — F.raa,
den underste Raa p. F.masten.
Folkelukaf, MandskabetsOpholdssted iKofiardisk:
For and aft Skonnert, et Sk. m. to Master og
Gaffels:, men ingen Ræer.
Forboltnlng er alle de Bolte, der anvendes ved
Samling af Sk.’skrogets enkelte Dele.
Forcere S:, at føre flere S:, end man egenti.
efter Kulingen burde føre.
For de Vind, at sejle plat ell. næsten plat.
Fore anvendes i Sammensætn: t. at betegne
Rundholter, S. ell. Tove, der høre t.
For-rejsn., f. Ex. F.bramstang, F.mærseraa,
For-braserne, Fors: o. s. v.
Forgyngning ved et Rundholt er dets koniske
Form ud mod Enderne.
Forhaanden. At være i Forhaanden siges om
dem, der under Haling i et Tov ere nærmest
Blokken, hvorigj. Tovet viser.
Forhale, at varpe med et Skib.
Forhudnlng, Sk.’ Metalbeklædn. under Bunden.
Foringen, den indenb. Plankeklædn. over alle
Spanterne.
Forklainpe, al holde en Ting p. Plads ved at
sætte Klamper for den.
Forland er det lave Land nærmest Kysten.
Foringen, den forreste Nedgangsluge gj. alle
Bækkene; benyttes af Mandskabet.
Foruilddagsvagt fra Kl. 8 Fm. t. Middag.
Forsejl ere de S:, hvis Midtpunkt ligge foran
Sk.’ Tyngdepunkt.
Forskyde sig siges om Ladn. ell. Ballasten, naar
den i Søgang glider over t. den ene Side
af Sk., hvorv. dette krænger mere over.
Forstævn, et Tømmer, der fra Kjolens Forende
gaar opefter i en skraa Retn. — F.’ Fald,
den Vinkel, den danner med Kjølen forefter;
er ogsaa en Trævinkel, hvorefter Forstævnen
opstilles p. rette Maade efter Sk.’tegn.
Forteje, at lægge Sk. for to Ankre, der sættes
i nogen Afstand fra hinanden, ell. ogsaa at
fastbinde det med Tove t. Pæle i Land ell.
til Bøjer.
Fo’rtøinre et Sk., at istandsætte Spanterne, efterat
den ydre Klædning er borttaget.
Fouter, de spiralformige Fordybn: i et Tov
mellem Kordelerne.
Fregat er et Sk. m. et lukket Batteri, derunder
et Dæk t. Mandskabet, og p. det øverste,
aabne Dæk Kanoner forude og agterude. T.
Koffardis kaldes et fuldrigget Sk. Fregatsk.
Friholter, korte Bjælkest:, der hænges udenb,’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
