Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Idvande ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IDVANDE—KARANTÆNE.
523
Sk’form er almindeligst i de skandinaviske
Lande.
Idvande ell. Ilvande, en langs Kanten af en
større Havstrømn. løbende mindre Strømn.
i modsat Retn.; løber navnl. ofte mell. den
egenti. Strømn. og Kysten.
Jernsyg er et Sk., hvor Boltene ere saa
oprustede, at de ikke kunne holde Klædn.fast
nok, saal. at Sk. er lækt.
Ikke højere! kommanderes t. Rorgængeren, naar
han ligger for nær ved Vinden; ikke
lægere! naar han ligger for langt fra Vinden
under bidevind Sejlads.
Inderstævn, et Tømmer, der sidder indenfor
Agterstævnen ell. Forstævnen for Styrkes
Skyld.
Indhaler, et Tov, der bruges t. at hale et S.
ind m., f. Ex. langs en Gaffel. — I.tallie
bruges t. under Exercits at hale Kanonen
ind t. Ladn.
Indtømmer kaldes ogsaa Sk.’ Spanter.
Jolle, en mindre Baad ell. ogsaa et smækkert
Tov, der bruges t. at hejse Gjenstande op
m. Jollen vises da gj. en enkelt Jolleblok
t.vejrs’ (Bramj., Vadskej. t. at tørre
Vadske-tøj p. o. s.v.). — J.bomme, krumme Arme
af Jern ell. lige Arme af Træ ud fra
Skibssiden t. at hejse Fartøjerne under v. Hjælp
af J.tallier.
Jomfru, en rund Træklods m. 3 à 5 Huller t.
at vise et Surringstov gj.; benyttes navnl. i
den underste Ende af Under- og Stængevant.
Ishud, en solid Brædebeklædn. rundt om Sk.’
Vandgang, navnl. i Rougen, forat Isen ikke
skal skjære ind i selve Skroget.
Judasoren, to svære opretstaaende Tømmere,
et p. hver Side af Forstævnen; Bougsprydet
viser ud mell. dem.
Juk, et Par sammenhængende Vægtstænger,
der benyttes p. Baade i Stedet for Rorpind
og vise tvers ud fra Rorets Overende, en
p. hver Side; man styrer da m. J.liner.
Jungmand, en halvbefaren Matros ell. Letmatros.
Kaag, en fladbundet Kyst- ell. Færgebaad.
Kabel, se K.tov. — K.garn, de enkelte Garn,
hvoraf et Tov er slaaet; ere sammenspundne
af Hamp. — K.laring, et Tov ell. en Kjæde,
der vises rundt om Spillet, naar Ankret skal
lettes. Ankerkjæden surres da t. K. og
følger saal. ind m. den. — K.længde er et
Længdemaal p. 100 Favne. — K.rum, det
Rum i Lasten, hvor Ankertovene og Varpene
ligge. — K. s laa et siges om Tovværk, der
er drejet (slaaet) sammen af 3 Trosser. —
K.tegn, en mindre Svaber. — K.tov
kaldes de sværeste Varp.
Kabys, Sk.’ Kjøkken.
Kadrejer, en Baad, der driver Handel m. forbi
-sejlende Sk:
Kahytten er Chefens ell. Sk.’førerens
Opholdssted ombord.
Kaje, at bringe et Rundholt, der ellers hænger
omtrent horisontalt, i en vertikal Retn.; ell.
omvendt.
Kalfatre, at drive Værk ind i Naadderne,
Mellemrummene mell. Plankerne i Dækkene og
Siderne, og derefter helde Beg derpaa for
at tætte dem.
Kalv er et Tov, der lægges inderst i en svær
Trosse, og hvorom de andre Parter slaaes.
Kameler, Pramme, der anbringes under et Sk.,
hvorv. dette kan løftes, saal. at det kan
passere overen Grund, det ellers ikke kunde
gaa over.
Kanonbaad, en stor og sværtbygget Robaad m.
Stævnskyts. De større kaldtes
Kanoncha-luper, de mindre Kanonjoller m. kun 1 svær
Kanon agter.
Kanoneer, den øverste Artilleri - Underofficer
omb. og Regnskabsfører for Artillerigodset.
Kantespauter, Spanterne for og agter i Sk.’
spidse Del.
Kantsætle et S. er at hejse det strakt og at
stille det p. den fordelagtigste Maade for
Sejladsen.
Kaper, et armeret Sk., hvorm. Private fik
Autorisation ved et K.brev t. at opbringe fjendtl.
Sk: Kaperi nu afskaffet af de fleste Stater.
Kaplak er et Procenttillæg t. Fragten, hvilket
i Reglen tilfalder Sk.’føreren.
Kappe, at overskjære ell. overhugge et Tov.
En K er et S.dugstag over en Nedgangsluge,
udspilet over Støtter (Sceptre! af Jern ell.
Metal. Saal. kaldes ogsaa Rundingen
nedefter i Underliget af et Stag- ell. Gaffels.
Kappe og gaa S., at tilsætte S., udhexe Kjæden
og stikke den fra sig, naar man ikke faar
Tid t. at hive Ankret ind.
Kapsejse, at vælte omkuld.
Karakter, det Mærke, hvorm. S: ere mærkede
(neml. S.’ Navn trykt i et af Hjørnerne).
Karantæne er Afspærring fra Land, paa Grund
af epidemisk Sygdom i Sk. ell. p. det Sted,
hvorfra det kommer; betyder ogsaa Nægtelse
af Landlov som Straf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
