- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
524

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Kardætsk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

524

KARDÆTSK — KLYVER.

Kardætsk kaldes omb. en alm Gulvskrubbe
uden Skaft.

Kasteblok, en Blok, der p. den ene Side har
et Hængsel t. at aabne, saal. at man kan
lægge Bugten af et Tov ind over Skiven,
hvorefter Hængslet atter lukkes.

Kaste til er at dreje bidevind m. et Sk. — K.
bak er at lægge Sk. opbrast. — K. en Ende
t. er at sætte den fast.

Kat, en svær Gie, hvorm. Ankret hejses op
under Kranbjælken. K.løberen vises mell.
3 Skiver i Enden af Kranbjælken og 3
Skiver i K.blok’ken, der har en stor Hage,
K.hagen, hvorp. sidder et Affiringstov t. at
styre den m.

Katte et Varpanker, at sætte det fast t.
Krydset af et Sværanker, m. lidt Afstand mell.,
saal. at dette faar bedre Tid t. at gribe fat
i Bunden, naar Sk. driver meget. — K.spor,
Tømmere, boltede ovenp. Kjølen og op langs
Foringen p. begge Sider i Lasten for
Styrkes Skyld.

Kilden siges om en Baad, der let kæntrer.

KhninlngeD, Grænselinien mell. den Del af
Jorden, man kan se, og den, man ikke kan se.
Dens Afstand forøges selvfølgelig, jo højere
man kommer op t.vejrs. — P. et Sk. er K.
det Sted af Bunden, hvorp. Sk. foruden p.
Kjølen vilde hvile, hvis det laa p. tørt Land.

Klnker, de Knuder ell. Bugin:, som især nyt
Tovværk er tilbøjeligt t. at slaa, hvorv. det
altsaa bliver uklart og let stopper i Utide,
naar det skal hales gj. en Blok.

Kippe Ankeret, at hejse det op i en horisontal
Still., efterat det ved Letn. er blevet kattet.
— K. Flaget, at hale det flere Gange op
og ned; bruges som Hilsen.

Kjærlingeknob, en alm. Knude.

Kjæülngstopper, et Apparat, hvorm. man kan
knibe Ankerkjæden fast, efterat Ankeret er
faldet. Enten er den anbragt under
Brønden og kaldes da Brøndstopper ell. ogsaa
lige indenfor Klydset og kaldes da
Boug-stopper.

KJol, det underste svære Tømmer i Sk.,
hvorover Spanterne rejses. Den er
sammenlasket og boltet af flere Tømmer. — K.brydn.,
den Krumn., ældre Sk:’ Kjøl danner, idet
Sk.’ skarpe Ender, der ikke bæres saa stærkt
op af Vandet som det fyldigere Midtersk ,
efterhaanden synke noget ned. — K.hale,
at hive et Sk. om p. Siden, for at komme
t. at reparere og kalfatre det. Saaledes

kaldtes ogsaa tidligere en Straf, der bestod
i, at Delinkventen kastedes n. fra Nokken
af en Underraa og blev halet n. under
Bunden af Sk. og op p. den anden Side. —
K.svin, et svært Tømmer, der ligger langs
hele Bunden af Sk. over Kjølen.

Kjere m. Roret er at dreje Rattet ideligt og
uden Nødvendighed.

Klaade, et lille rundt St. Træ m. et Hul gj.;
bruges enten t. at naje fast et ell. andet
Sted for at vise et Tov derigj., ell. p. Lidsn:
t, Gaffels: omkring Masten.

Klamaj, et kileformet Jernværktøj, der bankes
n. i Naadderne for at aabne dem lidt, naar
de skulle kalfatres. Der bankes p. den m.
en K.hammer.

Klampe, en Træklods m. to korte Arme, hvorom
man kan gjøre Tove fast, ell. ogsaa en
Træklods, der slaas fast for at hindre et Tov
fra at glide bort fra dets rigtige Plads.

Klaplober, et Tov, der er vist gj. en enkelt Blok.
Klare Kjæder, at dreje de Snon: ud, som let
komme i to Kjæder, naar man ligger
fortøjet i Strømfarvande og drejer rundt om
begge Ankrene.— K. en Tallie er at dreje
den saal., at Løberen viser rigtigt uden
Snoning.

Klarskib er det Arbejde ht gjøre alt i Sk. rede
t. Kamp p. kort Varsel.

Kllnkbygget er et Sk., naar Klædningsplankerne
ligge m. Kanterne over hverandre og ere
forenede enten ved Bolte ell. Trænagler; ere
billigere men skrøbeligere end
kraveibyg-gede Sk: I Norge, Sverig og Finland bygges
ofte Smaask: »p. Klink«. Alle lettere Baade
ere som oftest k.

Klo, den inderste gafl’elformede Del af en
Me-sansbom, Gaffel ell. Bougsprydsstræber. Det
her anbragte Fald (Tallien) p. Gaflen kaldes
K.fald.

Klos, tætved, f. Ex. k. Bidevind. — K rebet
betyder alle Reb inde.

Klyds, runde Huller forede m. Jern ell. Bly i
Bougen og agterude t. at vise Ankerkjæder,
Sværtove ell. Varp ud af. De lukkes, navnl.
i Søen, tæt t. m. flade K.brikker ell.
kegledannede K.propper, der tætnes m. Talg og
Værk.

Klyver, et Stags., der hejses mell. Toppen af
Forstangen og Enden af K.bommen, der
danner en Forlængelse af Bougsprydet. —
K.gaster, flinke Matroser, der sættes t. at
beslaa K., hugge Katten i Ankeret under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free