- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
530

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Praje ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

530

PRAJE —RET SAA!

Praje, at kalde ell. raabe. — P.hold kaldes
det, naar Afstanden mell. to Sk: ikke er
større, end at man kan raabe fra det ene
t. det andet.

Praktika betyder fri Forbindelse m. Land og
gives af Karantænevæsenet, naar der ej er
smitsom Sygdom ofnb., ell. Sk. ej kommer
fra en i Karantæne erklæret Havn.

Pram, et fladbundet, sværtbygget, 4kantet
Fartøj, der navnl. bruges v. Sk:’ Losn. ell.
Ladn.

Prange, at føre flere S., end Kulingen tillader.
Prik, en Halm- ell. Riskost, der sættes n. i
Grunden for at mærke denne, f. Ex. langs
Kanten af et S.løb.

Prikkepenge kaldes en Afgift t. et Lodseri for
Vedligeholdelsen af Prikkerne.

Puder, Tømmere, befæstede under Sk.’ Bund
p. begge Sider, forat det ikke under Afløbn.
fra Stapelen skal falde om p. Siden. De
aftages bagefter. De befæstes m. P.knæ er
og afstives m. P.støtter, der slaas bort,
naar Sk. skal sættes i Vandet.

Pullert, en kort opretstaaende Støtte t at gjøre
Tove fast omkring.

Puinpefisk, det Hul i Dækket, hvorigj.
Pumpetræet gaar n. i Lasten; tætnes m. en P u m p
e-krave.

Pumpesod, en Trækasse udenom Pumpens Kurv
i Lasten for at hindre Urenligheder fra at
gjøre Pumpen uklar.

Purre, at vække.

Pyntelhage, en stor Hage, der hugges om
Ankerfligen, naar Ankeret skal kippes.

Pyntenet, en Stræber under Bougsprydet t.
Klyverbommens Forstøtn. nedefter.

Pyttingen, den Del afRejsn., der er lige under
Mærset.

Pyttlngvant ere Tove, der fra Mærset gaa skraat
n. t. Masten, hvor de fæstes t. en
Pytting-ring om Masten.

Pænknæ, et Knæ, hvis ene Arm er boltet t.
Skjægget, den anden t. Bougsprydet, hvis
der ingen Gallion findes.

Pes, en Spand, bredest forneden, m. Jernbaand
og en Tovstrop t. Hank.

Raa, et Rundholt, der hænger tvers ud fra
Master og Stænger, og hvorp. Raas: ere
underslaaede (fastgjorte). — R.baand, de
Bændsler, hvorm. S.’ R.baandshuller befæstes
t. Stræktovet ell. t. selve Raaen.— R.bolt,
et dobbelt Lag S.dug langs R.liget af et S.

— R.holt, Klædn.’planken nærmest
Skan-dækket. — R.lig, den øverste Kant af et
Raas. — R s. kaldes ethvert S., der er
fastgjort under en R.— R.sejler, et Sk., hvis
vigtigste S: ere R.s:

Raaber, et tragtformet Messing- eil. Blikrør,
som sættes for Munden for at forstærke
Lyden, naar man raaber, især i Stormvejr.

Rabat, et lille stumpt Sætjern, hvorm. Værk
drives ind i Naadderne ved Kalfatering.

Rage 1 Drift, at drive for Ankeret.

Rakke, en Tovstrop ell. Jernarm, der holder
Midten af Raaen ell. Gaffelkloen ind t.
Masten ell. Stangen. Udenom Rakken sættes
p. Raaen R.klamper. P. Underræernes Tovr:
sættes R.tallier for at kunne hale Raaen tæt
t. Masten.

Raniklier, der vandre i Ramslæder, benyttes t.
at slaa ind under Sk.’ Kjøl, for at lette den
lidt, naar Sk. skal løbe af Stapelen.

Range kaldes en fortløbende Række af
Klædningsplanker.

Rankt siges et Sk. at være, naar det er tilbøjel.
t. at krænge meget over.

Rapert kaldes omb. Underlaget for en Kanon
(Lavetten).

Rat, et Hjul om hvis Axel (Stammen) R.linen
er viklet, saal. at man m. R. kan dreje
Roret og altsaa styre. — R.line, det Tov ell.
den Kjæde, der fra Enden af Rorpinden er
vist t. begge Sider over flere Skiver hen t.
R. Undertiden er R.linen slaaet af Huder.

Reb, en Række syede Huller i et S., hvori
indsættes Liner ell. Sejsinger t. at rebe m.

Rebe, at gjøre et S. mindre v. Hjælp af
Rebsejsinger, hvorm. man binder en Del af S.
sammen.

Redningsbaad, en Baad, der v. Kork, Luftkasser
e. 1. er gjort synkefri.

Rejsning, en fælleds Benævnelse p. Master,
Stænger, Ræer,Takkelads og alt dert. hørende.

Rellng, den øverste Kant af en Sk.’side. —
R. ankre ere de Sværankre, der ikke hænge
under Kranbjælkerne, men ere surrede ovenp
Relingen.

Repetltpr, et mindre Krigssk., der har Post
udenfor en Eskadres Linie for at gjentage
alle den Kommanderendes Signaler.

Ret saa! Kommando t Rorgængeren som viser,
at han under en Drejn. er kommen t. den
Retn., som man ønsker at styre, hvorfor
han skal standse Drejn. ved at støtte m.
Roret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free