Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Notspade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOTSPADE — PORTLAGEN.
529
Notspade, en svær Haandspade, der sættes ind
i et Hul p. Bradspillet, en Tallie hugges da
fra Enden af Spaden n. t. Dækket forat give
bedre Kraft, naar Ankeret holder saa fast i
Bunden, at det er vanskeligt at faa det revet los.
Næsese, en fra en foregaaende Vind hidrørende
Sø, som man faar lige forind, hvorved Sk.
duver ell. stamper meget.
Oktant, det simpleste Slags Spejlinstrument t.
Vinkelmaaling.
Oinhoug, siges om en Stang, der staar helt oppe
p. sin Plads.
Opbrasnlng er ved bidevind S.ads Vinklen mell.
de øverste og underste Ræer; de øverste
Ræer brases nemt ikke saa nær langsk.’
som de underste, idet de øversteS:, der ere
af lettere Dug, kunne staa fulde m. en
mindre Indfaldsvinkel af Vinden
Opgive et S., at hale det sammen og op t.
Raaen ell. Gaflen ved Hjælp af Givtove og
Gaardinger.
Opklodsning kaldes Tømmer, hvorm. Rummet
mell. Bundstokkene ovenp. Kjølen udfyldes.
Oplagt Siges om et Sk., der er aflaklet og
afrustet; oplagt »som i Krigstid« er et Sk.,
naar Størstedelen af Godset er omb., og Sk.
er klart t. at løbe ud med kort Varsel.
Oplængere, Tømmere i Spanterne.
Opløber kaldes et Tømmer i Forstævnen.
Op og ned siges om Ankerkjædens Visn., naar
Sk. er hevet hen over Ankerets Plads under
Letning.
Opskyde Tovværk, at lægge det i runde Bugter,
forat det kan løbe klart ud.
Opstaaende, en anden Betegnelse for Baslingagen
ell. Skandseklædn.
Opstikke Halserne er under Vending at løfte
Unders:’ Halsbarme og Skjødsbarme lidt op
for at være klar t. at brase rundt.
Ottekantstykker, nogle Tømmere i Masten.
Overet siges om to Gjenst:, naar man ser dem
begge i samme Retn.
Overhale, at hjælpe et Tov gj. en Blok; ogsaa
at undersøge noget nøje. Overhale et Sk.
er at undersøge dets Papirer.
Overhalinger kaldes Sk.’ Slingr.’bevægelser (t.
Siden).
Overskib, Sk.’skroget over .Vandlinien.
Paakommende Plads (angives v. Brede og Længde),
er det Sted, hvor Sk. efter en given Tid
skal befinde sig ifølge Bestikregn.
Opfindelsernes Bog. II.
Pagaj, en kort Aare m. Blad i begge Ender.
At ro m. en saadan Aare kaldes at pagaje;
man holder p. Midten og dypper skiftevis
Bladene i Vandet.
Paket kaldes et til regelmæssige Tider afgaaende
Sk. m. Post og Passagerer.
Pal, Sikkerhedsstopper p. et Spil.
Papageje, et lille S. helt agterude p. en Baad,
undertiden ogsaa p. Kuttere.
Patentglas, et tykt Glas i en Indfatn , der skrues
fast i Koøjnene.
Patentrakke, en Jernbøjle fra Masten, hvori en
Stang fra Raaen med et bevægeligt Led
sættes ind.
Pejle, at undersøge, i hvilken Retn. man ser
en Gjenstand. P. Pumper, at undersøge,
hvormeget Vand der staar i Lastrummet,
idet man firer en Jernpind, P.stok, mærket
m. Tommemaal, n. i Lasten.
Perter, Tov bugter, der hænge lidt n. fra Raaen
t. Fodfæste for Folkene; de holdes v.
Op-halere (Heste) l. Raaeu.
Peitliue er den mellemste Førlighed af de 3
Slags Varpegods.
Pertyrline er dels afKjætting, dels af Tov; dette
staar fast indenb., vises ud over en Kjæbe
p. Kranbjælken og forenes m. Kjæden, som
vises gj. Ankerr., naar Ankeret er løftet op
i Katten, hvorefter et Led af P.’ Kjæde
smøges over en p. Kranbjælken anbragt
Vippeboldt, der holdes oppe v. en Stoppeindretn.
Naar denne tages bort, falder Vippebolten
n., P. glider af, og Ankeret falder.
Pikfald, et Tov ell. en Tallie, der holder
Nokken (Pikken) af Gaflen oppe.
Plade, Betegnelse for en lille Grund.
Plat, m. Vinden ret agterind.
Platfod, Vagten fra Midd. t. Kl. 8 Aften.
Platgattet siges om et Sk. m. et meget fladt
Agterspejl, især naar Roret sidder helt
agten-for Spejlet.
Platlod, en Blyplade, der lægges over
Fæng-hullet p. en Kanon.
Platting, et Slags flad Sejsing.
Pligten, et af Sk.’ Sværankre.
Pligthugger, den forreste Mand i en Baad; han
betjener Baadshagen.
Polakre er et Middelhavssk., taklet som Brig
ell. Skonnert, men m. Mast og Fastestang
af et St. Tømmer, Polmast.
Portlagen, grovt uldent Tøj, der spigres i
Falsene af Kanonporte, forat de kunne lukkes
tættere.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
