Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Signalering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
SIGNALERING —SKYDE FART.
Tov, der hænger n. fra Toppen af
Undermasten); den anden Blok har Hage, der kan
hugges i svære Gjenst:, som skulle hejses
over Sk.’siden, f. Ek. indenb.’ Fartøjer.
Signalering foregaar tilsøs navnl. m. Signalflag,
om Natten m. Blus af forskj. Farver. Ved
Kombination af Flag ell. af Blus dannes
en Række Numere, hvis Betydn. man kan
flnde.i Signalbogen.
Skaal, et Tømmer, der surres fast t. et
knækket ell. svagt Rundholt, hvilket kaldes at
ska ale dette. — S. tom siges om et Sk.,
der er aldeles tomt.
Skaffe, at spise.
Skage, at overhale Løberen i en Tallie. Naar
Vinden gradevis og jevnt forandrer Retn.,
siges den at sk. sig.
Skalke, at lukke Lugerne i Stormvejr, forat
Vandet ikke skal styrte n. i Sk., naar dette
tager en Sø over.
Skamfile, at slides.
Skaudse, den agterste Bel af det øverste Dæk,
den fornemste Del af Sk. — S.klædn., det
opstaaende om S.
Skandæk, en Planke, der lægges ovenp. alle
Spanterne for at lukke dem foroven.
Skeje ud, at ophøre m. at arbejde.
Skibmand, Underofficer, der forestaar Stuvn. af
et Krigssk.’ Last. — Sk.’garn ere 2 à 4
sammenslaaede Kabelgarn.
Skibsmagt kaldes det, naar Sk. har saameget
Fart, at det kan styre.
Skildpadde, en faststaaende Blok, hvor den ene
Side af Blokhuset mangler, ell. en Klods m.
Skiver i.
Skinkel er et Tov med en Blok (Skinkelblok)
i Tampen.
Skive Aarerne, at dreje Aarebladene horisontalt,
medens de under Roning, ere ude afVandet.
Skivgat, et langagtigt Hul, f. Ex i en Blok ell
i Sk.’siden, m. en Skive.
Skjeppe Vand ind, at tage Sø ind fra den læ Side.
Skjægget, et t. Forstævnen bollet Tømmer, der
danner Forsk.’ fremspringende Del, og hvorp.
Gallionsfiguren staar.
Skjær, Smaaklipper i Søen. Rage de ikke op
af Vandet, kaldes de blinde Skjær.
Skjære et Tov, at vise det gj. en Blok, en Kous,
Skildpadde o. 1.
Skjærllner, de Liner, hvori en Hængekøje
ophænges
Skjærpe, at brase Ræerne saa nær langsk.’ som
mul., for at stille dem t. bidevind Sejlads.
Skjærstokke, de sværeste Dæksbjælker; ogsaa
Tvertræer, man lægger over Luger.
Skjade, et Tov, der bruges t. at udspile den
underste Del af et S. — Sk.’barm, det
Hjørne af et S., hvor Skjødet staar fast. —
Sk.’knægt, en Pullert m. Skildpaddeskiver
ved Masten, hvorigj. Mærseskjøder og
Giv-tove skjæres.
Skjere, en Revne.
Skjorte, at sammenbinde 2 slivhalede Tove for
at stivne dem yderligere.
Skodde for, at hale saa meget som mul. af et
Skjøde, saaat Skjødsbarmen af S hales tæt
n. t. Raaen under S.
Skodde m. en Aare er at ro saaledes, at
Baa-den faar Sakning.
Skodder, Skillerum ombord.
Skomager, en svær Varpetønde ell. Fortøjn.’bøje.
Skonnert, et skarptbygget, velsejlende 2mastet
Sk. m. Raas: p. Fortoppen; det har ingen
Mærs, kun Sal:; Smastede S: have Ræer,
men ikke Mærs p. de 2 forreste Master (se
Barkentine). Er der Mærs p. Fokkemasten
kaldes Sk. en S.brig (se Fore and aft). Der
findes endvidere Sammensætn: som S.kuf,
S.galease o. s. v., hvor disse Sk.’former
tildels ere samlede.
Skovl, en Træspade, hvorm. man efter Spul,
presser Vandet ud af Dæksplankerne.
Skraalle (bægre) siges om Land ell andet, der
fortoner sig højere p. Grund af Luftens
Beskaffenhed, end det egenti. skulde gjøre efter
dets Højde.
Skral siges om Vinden, naar den blæser fra
en saadan Retn., at man ikke kan styre
Kurs. Vinden skral ler, naar den trækker
sig forligere.
Skræddertallle, en Stjerleblok m. et Tov igj.
Skrække, at fire ganske lidt p. et stivhalet Tov.
Skrændse. Naar et Tov, der er fast om en
Pullert ell. Klampe glider omkring denne,
siges det at s.
Skvæt, Toppen af en Sø, der slaar ind i et
Fartøj; for at forhindre dette sættes
undertiden et Brædt (Skvælbord) ovenp. Relingen
af Fartøjet.
Skyde Fart ell. over Stævn siges om el Sk.,
der har Fart. — S. op, at lægge et Tov i
Bugter ovenp. hverandre, enten m. ell. mod
Solen (m. ell. mod Uhrviserens Bevægelse).
— S. op i Vending, at avancere lidt op
mod Vinden i en Stagvending. — S.
Stængern e, at hejse dem helt op p. Plads (omhougi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
