Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Skylight ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYLIGHT—STAG.
533
Skylight, et Vindu i Dækket t. at give Lysning
og Luft n. i Kahytten.
Skytrullen, Mandskabets Fordeling t. Kamp.
Skeffelaare, en Aare med noget krummet Blad.
Slaa en Tallie p., at hugge ell. anbringe den.
— S. et Naad, at kalfatre det.
Slag kaldes under Krydsn. den tilbagelagte Vej
mell. to Vendinger. — S.pumper anbringes
i Siderne (Slagene) i fladbundede Sk. t. at
slaa lænds m., naar Sk. krænger. — S.si de,
Sk.’ Hældn. t. en af Siderne fremkaldt ved,
at Lasten er kommen t. at ligge skævt i Sk.
Sleinholt, Inderforstævnen p. Smaaskibe.
Slik er lerblandet Mudder ell. blød Bund.
Slingringer = Rollinger.
Slippestik, Fastgjørelsesmaade for et Tov, saaat
det kan gjøres los igjen ved et enkelt Ryk.
Slup, mindre Sk. m. 1 Mast og Stang, ligesom
en Kutter, men m. et Bougspryd, der rejser
lidt i Vejret.
Slulgaf, et Hul i Rodenden af en Stang. Naar
Stangen er sat omhoug, sættes et Slutholt
gj. Slutgattet ovenover Sal:, saaat Slutholtet
hvijer p. disse og altsaa bærer Stangen.
Slutled, det sværere Led i Enden af hver
enkelt Længde af Ankerkjæden, og som
forenes v. en Hex t. en anden Længde af Kjæden.
Slæber, det Tov, hvorm. et Sk. slæber et andet
Sk. ell. en Baad. — S.bom, en Bom, der
lægges ud fra Fokkerøstet t. Ankers, forat
Sk.’ Fartøjer kunne fortøje derv. — S sted,
Aabn. i et Bolværk m. en jevn Skraan. n.
mod Søen, saaat man, nemt kan trille Gods
n. af den.
Sløre, at sejle meget rumt, næsten plat (sejle
for en Slør).
Smakke, et rundgattet, galeastaklet mindre Sk.
Smakluge, en løs Luge, der lægges over
Luge-aabningerne, naar et Sk. er oplagt.
Smerting, gammelt tjæret Sejldug, hvorm.
Tovværk undertiden omvikles (smertes).
Smult Vande, rolig, ikke oprørt Sø.
Smøgestrop, en Strop i en Blok ell. i Enden af
et Tov, saaat man lige kan smøge det ind
p. dets Plads.
Smørland kaldes Taagebanker i Horisonten, der
ofte kunne have en skuffende Lighed m. Land.
Smørstikker, en Mand, Proviantsforvalteren har
t. Assistance ved Udvejning.
Snov kaldes forhen et 2mastet, brigtaklet Sk.
uden Mærs. — S. mast, en smækker Mast
langs Agterkant af den egenti. Undermast;
Gaffels: lidses t. den.
Spanjer, en let Vindfløj af Fjer, der drejer sig
p. en lille Jernstage.
Spant, Sk.’ vigtigste Optømr.; kan sammen],
m. Ribbenene i et Legeme; bestaar af flere
Tømmer, neml. nedenfra: Bundstok,
Sitter-sef, Oplængere, Stødholter og Hangere.
Spejl, Sk.’ agterste Flade; ogsaa en Træprop i
Kanonmundingen.
Spille siges om Vinden, naar den staar ustadig,
ell. om S:, der staa næsten levende.
Spir, et smækkert Rundholt. — S. tal li e, en
Tallie p. Underræerne, hvorm. Læs.’spirene
hales ind ell. ud.
Spledsning, den Maade, hvorp. 2 Tove forenes,
ved at deres enkelte Parter stikkes ind mell.
hverandre. Naar Tampen af et Tov spl.’
ind i selve Tovet, dannes et spl. Øje.
Eftersom der gjøres kortere ell. længere Indstikn.
benævnes Spledsn. Kort- eller Langspiedsn.
Over Spledsn. lægges ofte en Klædning af
Skibmandsgarn.
Spring, den Runding i Siden, der fremkommer
v., at For- og Agtersk. er højere end Sk.’
mellemste Del ; ogsaa et Tvervarp. —
S.skjøde, Mesanens Skjøde n. t. Bommen.
Spryd, enten Bougspryd, ell. en Stage, hvorm.
et Baads. udspiles (Spryds.).
Spule, at vadske.
Spygat, et Hul gj. Sk.’siden over Vaterbordet,
forat Vandet kan løbe gj. det; tillukkes
indenb. m. Spygatspropper.
Spænd kaldes i et Vant 2 og 2 Hovedtove, der
neml. ere af et St. Tov. — Sp.holt, et lille
Tvertræ over Bunden af et Fartøj, forat
Folkene kunne spænde Fødderne derimod, naar
de ro.
Staaende Lig, de 2 lodrette Sider af et Raas.
Staaende Rejsning, (ell. Gods), den Del
afTakke-ladsen, der er bestemt t. at støtte Master
og Stænger og saal. ikke benyttes under
Manøvrering.
Staa hale! et Kommandoord, naar der ikke skal
hales mere i et Tov, men Folkene dog skulle
blive ved det.
Stag, et Tov, der støtter Master og Stænger
n.efter og forefter; at hale i Staget kaldes
at stage Masten ell. Stangen. — St.fok er
det underste St.s. p. Fokkemasten. — St.s:,
S:, der m. Løjerter ell. Lidsn: vandre op og
n. langs Stagene. — St.takkel, svære
Tallier, der hænge n. mell. Fokkemast og
Stormast, fra et Topreb. — St.vending er fra
Bidevind at luve 6 Streger op, t. Vinden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
