Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Tot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
TOT —VIND.
Mærsene under Manøvrer, og som tillige
skulle efterse for Skamfil, tilvejrs.
Tot siges et Tov at være, naar det er stivhalét.
Tovkous, de Bugter, hvorm. Ankertovet er
op-skudt i Kabelrummet.
Travaille, den næststørste af Baadene p. et
større Krigssk., den største p. et mindre Sk.
Tredækker, et Liniesk. med 3 lukkede Batterier
foruden Skandse og Bak.
Trlnketsejl, spidse S:, der ere fastgjorte t. en
bøj og bøjelig Baadsmast.
Trommestik kaldes undertiden en kort
Bramstang, der ikke har en Forlængelse t. Boven
-bramsejlet.
Trosse, Tovværk sammenslaaet af 3 à4 Dugter.
Trædetov, det samme som Perter.
Trække p. Aarerne, at anvende al Kraft v. Ron.
Et S, t., naar det staar fuldt.
Trækskojte, fladbundet Sk. p. de hollandske
Kanaler, hvilket trækkes fra Land.
Trælle et Sk., at hale det gj. en Kanal m. Tove
fra Land.
Trændse et Tov, at sno Linegods mell. Tovets
Dugter for at give det en jevnere Overflade,
f. Ex. en Stander, for at Løjerterne kunne
glide bedre — T. Bøjerebet, at lægge det
flere Gange dobbelt, saaat det bliver netop
saa langt som Dybden.
Tusindben, Bændsler, der lægges i Kryds f. Ex.
p. Vandtallierebene.
Tversklbs, Retn. lodret p. Kjølen.
Tyskendæk, norsk Benævnelse p. Mellemdæk
(kommer af det tyske Zwischendeck).
Tern, et Rundslag m. et Tov om et Krydsholt,
en Pullert, Kofllnagle e. 1. for at stoppe det ;
ogsaa en bestemt Tur i en Rækkefølge. Al
tørne ud er det samme som at staa ud af
Køjen. — T.ende ell. T.tallie er et Tov
ell. en Tallie, hvorm. man styrer en svær
Gjenst., der hejses op.
Udhale et Sk., at udruste det.
Udhaler, et Tov t. at hale noget ud m.
Udlægger, et løst Bougspryd, der lægges ud p
S.baade; undertiden ogsaa p. Pansersk.
Underhale et Varp er m. en Baad at hale sig
langs hen under et Varp, hvorv. dette saal.
efterhaanden løftes op.
Underlig, et S.’ nederste Lig.
Underlæsejl ere Læsejlene paa Siden af Fokken
(Fokkelæs:).
^ndermaster, de egentlige Master i Modsætn. t.
Stængerne.
Uuderræerne, de underste Ræer.
Underslaa et S., at befæste det t. Raaen ell. t.
Stræktovet.
Underste Batterf, p. Liniesk: det nederste
Batteri, der fører de sværeste Kanoner.
A’adske siges om et Skib, der tager meget
Vand over.
Vage, at bæres let op af Søen.
Vager, en kort Vimpel, der hejses i Søen for
at vise Vindens Retn.; ogsaa flydende
Sømærke m. en Stage, p. hvis Top der sidder
en Ballon, en ell. flere Koste, et Kors e. 1.
Vandgangen, de Klædn.’planker, der ligge mell.
begge Vandlinier.
Vandlinier 1° underste, dybeste Vandlinie, hvor
Vandskorpen berører Sk., naar dette er
fuldt-ladet, og 2° øverste, letteste Vandlinie, naar
Sk. er ballastet.
Vandtrukken siges om et Sk ell. en Baad, der
er meget tung, fordi Vandet er trukket ind
i Plankerne.
Vant, Tove, der støtte Master og Stænger t.
Siden og n.efter. 2 V: ere af et St. Tov
og kaldes et Spænd, hver enkelt Part kaldes
et Hovedtov. Forreste Hovedtov kaldes
Langremmen, agterste Bagstaget (ikke at forvexle
m. Bagstaget p. Smaask:, s. d.).
Varde, et p. Land opført Sømærke.
Varp, et Tov, der føres ud og gjøres fast p. et
bekvemt Sted, forat man kan hale (varpe)
Sk. frem m. det. Man maa undertiden føre
et V.anker ud, naar der ikke er andet at
sætte Varpet fast i. Man tager undertiden
V. ind gj. en Kanonport, hvor der da
anbringes V.ruller.
Vaterbord, Dæksplankerne nærmest Sk.’siden.
Vaterstage, Tove ell. Kjæder, hvorm
Bougsprydet forstøttes n.efter t. Stævnen.
Vejviserblokke ell. Kouse anbringes t.vejrs for
at give en Ende den rette Visn., saaat den
ikke slider over andre Ting.
Vende,at JæggeSk. bidevind overden anden Boug.
Vevllnger, smækkre Liner, der trækkes
horisontalt over Vantene m. 1 Fods Mellemrum
og Bruges som Trin for Mandskabet.
Vevie Vantene, at opsætte og strække Vevi:
Vimpelmand, en Orlogsmand, der fører Vimpel,
i Modsætn. t. Stander- ell. Flagmand.
Vind angiver Blæstens Retn. (Kul. Styrken). —
V.ret, at stævne Vinden; bruges navnl. t.
Ankers. — V.øjet, den Kompasstreg,
hvorfra Vinden kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
