Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Støde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STØDE —TOP.
535
Støde siges om et Sk., naar det rører v.
Bunden og hugger imod den.
Stottalller, Tallier, hvorm. Mærseraaen i Søgang
støttes n. t. Æselhovedet.
Støtte ui. Roret, at standse en drejende
Bevægelse, v. Hjælp af Rattet. — S. et Tov, at
hale det nogenlunde stivt.
Surre, at befæste noget ved at tage Rundtørn
m. et Tov derom.
Svaber, en stor Kvast ell. Dusk af opplydset
Brandgods, m. et Øje i den ene Ende t. at
holde i. Bruges t. at tørre (svabre) Dækket
op m.
Svaje, at dreje, især omkr. Ankeret. S.rum
er Plads nok t. at s. t. Ankers.
Svaelballier, Ballier, der under Klarsk. stilles
paa Dækket m. Vand og Kølekoste.
Svigte et S., at formindske det ved tildels ai
hale det sammen.
Svinehunden siges om et Sk., der er fortøjet
baade for og agter, saa det ikke kan svaje.
Sværd, en af flere Planker sammensat Flade,
der p. fladbundede Sk. fires n. i Vandet i
Læ, .hvorv. Afdriften formindskes.
Sy, at surre ell. sammenbinde. — S.tov, en
Surr. f. Ex. mell. en Blokstrop og en
Øjebolt e. 1.
Synge op for Ankeret, at svinge op for det og
stivne Kjæden.
Sætport, en løs Port t. at lukke en Kanonport m.
Sætskovl, s. Skovl.
Sætte af, at presse Fugtigheden ud af Dækket
ved at presse en Sætskovl derimod. — S.
p. et Fald, at fire lidt p. det; bruges navnl.
v. Mærsefald. S. p. Land er at sætte Sk.
p. Grund for at bjerge Mandskabet. — S.
Takkeladsen er at stivhale det staaende Gods
m. Tallier.
Sømærker, dels kjendelige Gjenst: p. Land, der
kunne tjene t. Vejledn. v. Sejladsen, dels i
Søen udlagte Mærker t. at advare for Grunde
(Bøjer, Koste, Tønder, Vagere).
Soskib, et Sk., der er bestemt t. oversøiske
Rejser, i Modsætn. t. Kyst- ell. Flodsk:
Tage Rous ell. Sur siges, naar et Tov rutscher
ud, derv. at der gaar megen Kraft p. det,
ell. naar man ikke kan stoppe Spillet, saal.
at dette løber den fejle Vej rundt, hvis ikke
Palerne stoppe.
Takkel, en svær Tallie. — T. og Tov siges et
Sk. at ligge for, naar det i haard Storm
ingen S. kan føre. — T.lads, alt det
Tov
værk, der bruges t. et Sk.’Rejsn:; det deles
i løbende og staaende T. ell. Gods. —
T.jolle, et Tov, hvorm. man under Sk.’
Tiltakl, hejser T. op. — T.loft er det
Værksted, hvor T.adsen udkappes, tildannes,
spled-ses, klædes, bændsles o. s. v.
Takle en Tamp, at omvikle Enden af et Tov
m. Garn, for at det ej skal flosse op.
Tallie, 2 v. et Tov (Løberen) forbundne Blokke,
hvorv. man kan forøge den anvendte Kraft.
Have begge Blokke kun en enkelt Skive,
kaldes Tallien enkelt; ellers benævnes den
3-, 4- ell. öskaaren efter Antallet af Skiver
i begge Blokkene tilsammen. — T. ind p.
Kjæden, m. T. at lette den løse Bugt af
Ankerkjæden i stille Vejr for ikke at faa
uklart Anker. — T.løber, det t. en T.
benyttede Tov. Det sættes fast i den ene
Blok, vises skiftevis over begge Blokkenes
Skiver og kommer sidst fra Løberblokken. —
T.reb, et Sytov, hvorm. 2 Jomfruer
sammensurres, f. Ex. v. Vantet.
Tamp kaldes enhver Ende af et Tov; er ogsaa
et 2 Fod langt Tov t. at tildele en noksom
bekjendt Straf.
Tartan, et Slags aabent S.fartøj i Middelhavet.
Tender, mindre Krigssk., der ledsager et større
Sk. ell. en Flaade, og bruges t. forskj.
Tjeneste, f. Ex hente Post og Proviant,
undersøge Farvandet o. s. v.
Ters, en konisk Træpind, der bruges f. Ex. t.
at forene 2 Øjne i Tovværk.
Tjalk, et rundgattet og fladbundet Sk. m. en
større og en mindre Jagtmast.
Tlkkellk, at udføre flere Ting p. engang, f. Ex.
lade S: falde t. ved Losgjøring.
Tilborde er t. Sk.’siden, f. Ex. sætte en Kanon t.
Tilkaste, befæste et Tov om en Kofilnagle e. 1.
Tilvejrs betyder op i Rejsningen.
Tofte, Bænk i en Baad.
Tol, en Træ- ell. Jernpind, der sættes n. i
Rel. af et Fartøj; mell. 2 saadanne Tolle
(en Tollegang) vises Aaren ud.
Tone Flag, at hejse dette.
Top, den øverste Ende af et Rundholt; betyder
undertiden ogsaa den hele Rejsn., neml.
Fort., Stort, og Krydst. — T.lent, Tove fra
Nokken af en Raa opefter, horm. den kan
understøttes ell. drejes (toppes) i vertikal
Retn. — T.s. er enten S. ovenp. et Gaffels.,
ell. ogsaa de t. Mærss: svarende Raas: p.
mindre Sk:, hvor der ingen Mærs er. —
T.’gaster, de Matroser, der ere ansatte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
