Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsenet - Elektriske Telegrafer - Den transatlantiske Telegrafforbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
ELEKTRISKE TELEGRAFER. DEN TRANSATLANTISKE TELEGRAFFORBINDELSE.
elektriske Telegraf gjenvandt hurtigt det Terrain, den havde tabt, og vil
sikkert vide at hævde sin Plads til evige Tider, da den allerede nu synes at
have udviklet sig saa vidt, at Telegraferingen baade med Hensyn til Hurtighed
og Sikkerhed kan siges omtrent at have naaet det mest mulige.
I næste Bind af dette Værk ville vi under Afsnittet Elektricitet faa
Lejlighed til at give en sammenhængende og nøjagtig Fremstilling af den
elektriske Telegrafs Udvikling lige fra sin allerførste Begyndelse, gjennem de
tre Stadier, hvor henholdsvis Gnidningselektriciteten, Galvanismen og
Elektromagnetismen ere de virkende Kræfter, og lige til de allernyeste Opfindelser
og Forbedringer. I dette Bind kunne vi kun beskjæftige os med den elektriske
Telegrafi i dens Egenskab af et af de allervigtigste Midler, hvorved Samkvem
og Samvirken er bleven mulig mellem alle Jordens Folkeslag.
Ligesom det var en Amerikaner, Samuel Morse, der først forstod
at drage den fulde Nytte af Ørsteds vigtige Opdagelse med Hensyn til
Magnet-naalens Paavirkning af den elektriske Strøm, saaledes blev det ogsaa Amerika,
der fik Æren af at besidde den første elektromagnetiske Telegraf: Linien
mellem Washington og Baltimore (Aar 1844).
Man maa i Sandhed forbavses, naar man betænker, hvorledes den
elektriske Telegrafi har udviklet sig fra dette Tidspunkt, der endnu ligger os saa
nært: ethvert civiliseret Land har et mere eller mindre vidt forgrenet Net af
Telegraflinier, og i det Hele taget er der ikke noget Sted paa Jordkloden,
hvor Civilisationen søger at gjøre sig gjældende, uden at den benytter den
elektriske Telegrafi som en virksom Medhjælp.
Linie føjes til Linie, snart i Jorden, snart over Jorden; By forenes
med By, Land med Land; man lader den ledende Traad forene Landsdele,
der ere adskilte ved Vandløb og mindre Havarme; Resultatet er
tilfredsstillende, og uvilkaarligt opstaar den Tanke, om det ikke kan være muligt
gjennem Verdenshavene at forene den gamle og den nye Verden med en
Telegraflinie. Først da denne Tanke var modnet og bragt til Udførelse, og det
vanskeligste telegrafiske Problem saaledes var bleven løst paa en heldig Maade,
først da kunde Telegrafien siges at have naaet sit Maal. Tilvejebringelsen af
dette vigtige Led i Verdenstelegrafiens Kjæde ville vi omtale lidt nærmere,
da den frembyder adskilligt af mere end almindelig Interesse.
Ben transatlantiske Telegrafforbindelse*). Amerikanerne ville hævde sig
Æren af først at have undfanget den Tanke at forene det østlige og vestlige
Kontinent med hinanden ved en Telegraflinie; det skal være Ingeniør
Gis-borne, der i Aaret 1851 — efterat der heldig var bleven lagt et undersøisk
Kabel mellem England og Frankrig — udarbejdede et Forslag til en
Underhavslinie mellem New-Foundland og Valentia paa Irlands Vestkyst. Det faldt
*) Til denne Fremstilling er blandt andet benyttet: Louis Figuier: Les merveilles de la
science.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
