- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
543

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Telegrafvæsenet - Den transatlantiske Telegrafforbindelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN TRANSATLANTISKE TELEGRAFFORBINDELSE.

.543

ham imidlertid meget vanskeligt at tilvejebringe de nødvendige Midler til denne
Plans Realisation; da traadte Millionæren, den indflydelsesrige Cyrus Field
til, og hermed var der gjort et betydeligt Skridt nærmere til et heldigt
Resultat. Efter adskillige foreløbige Møder og Forhandlinger besluttede man
endelig i Marts 1854 at danne et Aktieselskab med det Formaal at virkeliggjøre
denne Plan. Det første, man foretog sig, var at forbinde New-Foundland
med det amerikanske Fastland ved et Kabel. I August 1855 skred man til
at lægge dette, men man blev desværre nødt til at opgive Arbejdet, inden
det endnu var fuldført, paa Grund af en Storm, der brød løs over det Skib,
som foretog Udlægningen. Næste Aar, i Juli 1856, gjenoptoges Forsøget og
kronedes med fuldstændigt Held.

Vi have i et foregaaende Afsnit omtalt de Dybdemaalinger og de
Undersøgelser, der i stort Antal vare bievne foretagne navnlig af Maury og
ved Hjælp af Brookes Dyblod (Fig. 187—188, S. 382); de Resultater, man
havde opnaaet ad denne Vej, bleve nu
af største Betydning for det Foretagende,
vi her omtale: der blev saa at sige
udstukket en Linie paa det atlantiske Havs
Bund, hvor der var al Anledning til at
tro, at Kabelet vilde kunne sænkes uden
for stor Vanskelighed, og hvor det
dernæst kunde ligge roligt og trygt. Man
anstillede dernæst Forsøg med Hensyn
til, hvorvidt det vilde være muligt at
lade den elektriske Strøm passere
gjen

nem en saa lang Traad, som det eventuelle Kabel mellem Europa og Amerika.
Engelske og irske Telegrafdirektører stillede ikke mindre end 8000 Kilometre
(over 1000 geografiske Mile) undersøisk Traad til Disposition ved disse
Forsøg: de foretoges i Nattens Stilhed den 9de Oktober 1856 og bragte et
Resultat, der var over al Forventning tilfredsstillende.

Nu gjaldt det blot om at skaffe de nødvendige Penge: den 6te
November 1856 udbødes der 3500 Aktier til et Beløb af omtrent 6,300,000
Kroner, og en Maaned efter var hele Beløbet tegnet, navnlig i England, hvis
Regering garanterede Aktionærerne 4 p. C. af deres Kapital. Amerika fulgte
senere Englands Exempel i denne Henseende.

Afstanden mellem de to Punkter, der vare udsete til Endestationer
for Kablet (Valentia i Irland og Trinity Bai paa New Foundland), udgjorde
i lige Linie 3100 Kilometre (c. 400 geogr. Mile); men for at være sikker
paa ikke at komme tilkort paa Grund af muligt bëgaaede Fej! ved
Dybde-maalingerne, eller fordi man maaske blev drevet noget ud af den engang
bestemte Linie, besluttede man, at Kablet skulde have en Længde af 4100
Kilometre.

Flere Fabriker medvirkede ved Forarbejdelsen af dette Kabel: det
paa-begyndtes i Februar 1857 og laa fuldfærdigt i Juli samme Aar; det havde

Fig. 293. Det transatlantiske Kabel fra
Aaret 1858. a De 18 snoede Jerntraade, hver
sammensat af»7 mindre, i Hamp, c
Gutta-perka. d De 7 snoede Kobbertraade.

(Natarlig Størrelse.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free