Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kredsløbet i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
KREDSLØBET I NATUREN.
kun forekommer i sexsidige Prismer og Pyramider, Diamanten kun i afrundede
Oktaedre, dertil er vor Viden ikke tilstrækkelig.
Vi kunne ganske vist opstille Hypotlieser. Vi kunne saaledes tænke
os de enkelte Molekuler udrustede med frastødende og tiltrækkende Kræfter,
som, idet de virke i forskjellige Retninger og med forskjellig Styrke, tvinge
de smaa udelelige Partikler, i hvilke de røre sig, til at lejre sig tæt ved
hverandre efter en bestemt Lov og saaledes danne en eller anden bestemt
Elementærform; vi kunne fremdeles tænke os, at et større eller mindre Antal af
saadanne Elementer i Følge samme Lov maatte ordne sig paa en lignende
Maade med hinanden, saaat de dannede Krystaller af den bestemte Hovedform,
Vi kunne udlede Lighed i Form af Lighed i den kemiske Sammensætning.
Af det bekjendte Forhold, at det samme kemiske Emne kan forekomme med
ganske forskjellige fysiske Egenskaber, føres vi endvidere til den Antagelse,
at de molekulære Kræfter paa flere end en Maade kunne holde hverandre
i Ligevægt.
Alt dette er imidlertid kun Forestillinger, som maaske, da man
endnu ikke har fundet Noget, der stod i Modstrid hermed, kan have en høj
Grad af Sandsynlighed for sig;-men hermed standser det. Viden ligger vel
til Grund for disse Antagelser; men disse kunne ikke selv henføres til Viden.
Endnu mere forlegne staa vi, naar vi nærme os de organiske Livsformer!
Celle slutter sig til Celle^ og der opstaar disse tusinde og atter tusinde
Planteformer, som altid fødes og dø paa den samme regelbundne Maade.
En Bjergkrystal kan opbevares i Aartusinder, uden at den forandres.
I Planten virker uden Ophør Kræfter, som knytte dens Bestaaen til en
bestemt Tid, og som vi simpelt hen kalde Livskraft uden at forbinde noget
klart Begreb med dette Navn. Endnu mere paafaldende gjør denne Kraft sig
gjældende i den dyriske Organisme, og den vil vedblive saalænge at være en
uløst Gaade for os, indtil vi med vor Viden formaa at udfylde Kløften mellem
Sjæl og Legeme.
Umærkeligt faar Stoffet Liv og umærkeligt synker det tilbage til det
Dødes Rige for atter paany at begynde det store Kredsløb.
Pulvis es l Støv er Du, og til Støv skal Du atter blive.
Naar hele Rækken af de Sønderdelinger, som foregaa i det døde
Legeme, er afsluttet, er det tildels forvandlet til den sely samme Kulsyre, som
Atmosfærens Luft indeholder; Vanddampene, som stige op fra det, blande sig
uadskillelig med Skyernes Dunster, og de kalk- og salpeterholdige Stoffer,
til hvilke Knogler og Muskler forvandles, danne netop Krystaller af samme
Slags som den Kalk eller Salpeter, vi grave ud af Jordens Skjød. Omvendt
ville andre Kulsyrepartikler og andre Vanddampe sænke sig fra Atmosfæren
for at tage virksom Del i det vexlende, urolige Jordeliv. Af Ammoniaken
danner der sig grønne Enge, og selv den haarde Klippe gaar lidt efter lidt
over i vort Kjød og Blod. Stofmængden i den Natur, der omgiver os, lader
sig ikke forøge eller formindske; de virkende Naturkræfter kunne blot’iklæde
Stoffet forskjellige Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
