Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kredsløbet i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KREDSLØBET I NATUREN.
3
Atmosfærens Vanddampe slaa ned paa Fjeldenes Kamme som Dunster
eller Taager. De fortætte sig til Draaber og rulle, lydende Tyngdens Love,
nedad; men paa denne deres Vej tære de paa deres Underlag. De tage med
sig, hvad de kunne opløse, og udgrave saaledes efterhaanden en lille Udhuling
eller Fordybning, som med Tiden kan blive en rummelig Flodseng, dybt
ned-skaaret mellem høje og bratte Klippevægge. Det fine Sand, det uopløste
Ler- og Kalkdynd afsætter sig i Lavlandet og bidrager der til at danne en
tjenlig Jordbund for det spirende Frøkorn. Gjennem Rødderne optager Planten
sin Næring, der kun bestaar af de uorganiske Stoffer fra Klippeunderlaget,
fra Vandet eller fra Luften, netop saaledes som de kunne fremstilles i vore
kemiske Laboratorier. Planten forvandler dem til Træsubstans, Farvestoffer,
Sukker, vellugtende Olier, Stivelse og Gummi, hvorved saaledes et Dyreliv
bliver muligt; thi Dyret kan ikke opholde Livet alene ved Jordens Salte eller
ved Vand og Luft; til dets Ophold og Udvikling fordres nødvendigvis saadant
Næringsstof, som kun kan tilberedes i Plantens Indre.
Planterne hente deres Næring fra Luften, Vandet og fra Mineralrigets
uorganiske Omraader og tjene saa igjen til Næring for Dyreriget; men
Mennesket, denne Naturens umættelige Skabning, anvender alt, baade Planter og
Dyr, Mineralier og Luften til sine Nydelser, som derefter, lidt efter lidt, gaa
over til at blive virkelige Fornødenheder.
Under hvilke Former og Forhold et Stof end maatte forekomme paa
Jorden, udfinder Menneskets umættelige Begjær altid en eller anden Maade,
hvorpaa det kan drages til Nytte, og hvad der maatte findes særlig brugbart,
stræber det af al Magt at tilegne sig. De i hans Nærhed vildt voxende
Træers og Buskes Frugter formaa ikke længere at tilfredsstille ham;
langvejs fra henter han nye Frøkorn, som han søger at opelske ved sit Hjem
ved Dyrkning og Pleje. For at forøge Udbyttet af Jorden, løsner han denne
ved Gravning og Pløjning og tilfører den forøget Næring ved Hjælp af
Gjød-ning. Men selv at frembringe noget nyt, at skabe noget formaar han ikke.
■ Han kan ved sit Arbejde lette og befordre Naturens Virksomhed,
formaa den til en hurtigere Væxt en raskere Produktion, men han maa lade den
gaa sin egen Gang; han kan ikke ustraffet borttage et eneste Led af den
Kjæde, gjennem hvilken Stoffet foretager sit Kredsløb. Husdyrene skaffe ham
Føde og Klæder, men kun paa den Betingelse, at deres Fornødenheder blive
tilfredsstillede, og hertil kræves, at han dyrker Jorden, begynder med
Begyndelsen og søger at høste Græs og Korn.
Jordens faste Skorpe er det uudtømmelige Skatkammer, men den løse
Agerjord er den Mynt, hvori den haarde Sten myntes ud i brugelige Former.
Naturens Kræfter kunne dog tilsnige sig Adgangen til dette uhyre
Forraads-kammer og bortføre Atom efter Atom af de underjordiske Rigdomme;
Mennesket formaar ikke med sit grove Værktøj at trænge gjennem de fine
Sprækker, gjennem hvilke Luft og Vand bane sig Vej; og dog brænder han af
Be-gjærlighed efter at sprænge Lænkerne og befri den fængslede Pluto. Da han
ikke har Tiden til sin Raadighed saaledes som hine langsomt virkende
Natur
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
