Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kredsløbet i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
KREDSLØBET I NATUREN.
kræfter, væbner han sig til sine Plyndringstog mod Naturén med kraftige
Angrebsvaaben. Han udspejder nøje sin Modstanders svage Punkter og sætter
ofte sit eget Liv paa Spil. Han bruger baade Skal og Kjærne, og med hvert
nyt Fund opstaa nye Begjær.
Af Stenen, som han anvender til Bygningsmateriale, fordrer han Styrke,
Varighed og Skjønhed i Bygning og Tegning. Til sit Legemes Ernæring borer
han salte og ferske Kilder. I Bjergets Skjød udgraver han Malme og
Ædelstene for at smykke sig dermed eller for deraf at tilvirke sig Vaaben og
Værktøj; ja, han plyndrer Urverdenens Grave for deres Indhold, disse i Sten
bevarede Levninger fra længst forsvundne Tider, disse kulrige Plantemumier,
som han betragter som sin retmæssige Arv og anvender som et værdifuldt og
velkomment Brændselsmateriale. Med Mejsel og Hammer graver han sig
dybere og dybere ned, ivrigt spejdende efter ethvert skinnende Malmkorn, en
mørk Kulstribe eller en glimrende Krystal, som kunde give et Haab om Bytte.
Men disse fra Jordens Indvolde røvede Skatte spredes rundt om,
saa-snart de skue Dagens Lys. I de mest forskjelligö Skikkelser kastes de ud
blandt den rastløs bølgende Mængde. De ere underkastede Opløsning og
Forgængelighed; de føre et stormfuldt Liv og komme først atter til Ro, naar de
tilfældigvis faa Lejlighed til atter at afsætte sig som skarpkantede Krystaller
i Revnerne paa de urgamle Bjerge.
Lige saa godt som det faste Fjeld gjennemforsker Mennesket Vandenes
Rige. Han tvinger dette velvillige Element, som er en af de vigtigste
Betingelser for hans Liv, som kvæger hans Jord, og som tilfører Planterne deres
Næring, til at bære hans Skibe, til at drive hans Møller. Hvor han blot kan
drage Nytte deraf benytter han dets Kræfter til at drive sine Skovle og
Hjul. Han hæmmer dets frie Løb og indskrænker dets Omraade for at forøge
sine Marker og for at skaffe sig Plads til sine Byggeforetagender.
Ikke engang det hemmelighedsfulde, stille Havdyb undgaar ham. Selv
ned til disse krystalklare Egne, hvor Ædelkorallen voxer, og hvor Perlen
bliver dannet, hvortil ingen Storm, ingen Lyd formaar at trænge, hvor
eventyrlige Planteformer, kæmpemæssige Muslinger og Koraller i en Mangfoldighed
af Skikkelser betegne Havgudindernes Rige, hvor Plante- og Dyreverdenen
gaa umærkeligt over i hinanden — selv der ned sænker han sine Net og
sine Kroge eller stiger selv der ned i sine Dykkerapparåter og bemægtiger
sig, hvad han finder.
Paa Havene og Søerne driver han Fiskeri, og, ligesom det i
Fastlandenes Indre var Skoven, der gav Urboerne deres Føde, saaledes er det ved
Kysterne Havet med sine Produkter, som giver Mennesket, hvad det behøver
til sit Ophold.
Jagt og Fiskeri vare de første Næringsveje, som Naturdriften førte
Mennesket ind paa. Først lidt efter lidt mildnedes de raa Sæder, og efter
først at have gjennemløbet det Stadium, hvor det blot gjaldt om simpelt hen
at røve fra Naturen uden at give noget igjen, se vi Menneskene gaa’ over til
et mere civiliseret Liv som Hyrder og Agerdyrkere. Markens og Husdyrenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
