- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
13

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - De geologiske Formationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE GEOLOGISKE FORMATIONER

13

2. Den devoniske Formation er opkaldt efter Grevskabet
Devon-shire i England. Den bestaar navnlig af Kalk-, Mergel- og Skiferlag, ligesom
ogsaa af forskjellige Slags Sandsten.

3. . Stenkulsformationen falder i tre væsentlig forskjellige
Dannelser, en ældre, der navnlig bestaar af saakaldt Bjergkalk, der er afsat
paa Havbunden, og som navnlig er rig paa forstenede Saltvandsdyr, men
derimod fattig paa Kul; en yngre, der er dannet i ferskt Vand; dens
Hovedbestanddel er Kul- eller Porfyrsandstenen. Mellem disse to Dannelser
ligger den egentlige Stenkulsformation. Den vigtigste eruptive Bjergart er
her Melafyr.

4. Den permiske Formation, der navnlig fremtræder i Rusland,
er opkaldt efter Gouvernementet Perm. Den er i Almindelighed fattig paa
organiske Levninger, indeholder navnlig Sandsten jevnsides med tynde Lag af
Stenkul og Skiferier, Kalksten m. m. og udmærker sig især i de yngre
Dannelser ved kobberholdige Mergellag. Blandt eruptive Bjergarter i denne
Formation maa navnlig mærkes Porfyr’ og Melafyr.

C. Sekundære Formationer.

1. Triasformationen, som bestaar af tre Hoveddannelser, nemlig
broget Sandsten, Muslingkalk og Keuper. Den udmærker sig derhos
ved sine kalkførende Bjergarter, Dolomit, Mergel, Gibs m. fl. ligesom ogsaa
ved det der forekommende Stensalt. Muslingkalken indeholder Forsteninger
af Dyr, medens de to andre Dannelsers Sandsten indeholder Forsteninger
af Planter. De vigtigste eruptive Bjergarter i denne Periode, ere Basalt og
Dolerit.

2. Juraformationen, der er opkaldt efter Jurabjergene, hvor den
først blev nærmere undersøgt; den falder i tre Grupper, den sorte, den
brune og den hvide Jura. De vigtigste Bjergarter, der høre herhen, ere
Kalksten, Lerskifer, Mergel og Sandsten undertiden med tynde, mellemliggende
Stenkulslag. I Almindelighed ere denne Formations Lag næsten vandrette,
men i Bjergegne, saasom i Alperne, ere de ofte stejle, idet de ere bievne
omvæltede ved senere Hævninger. Til Juraformationen hører den bekjendte
lithografiske Sten fra Solenhofen.

3. Kridtformationen har sit Navn af den ejendommelige jordagtige
Kalkstensart, der navnlig findes i Nordfrankrig, Østengland og Danmark.
I Tyskland repræsenteres denne Formation navnlig af Grønsandsten og
Kvadersandsten, der bestaar af finkornet Sandsten, som indeholder en
Mængde smaa Korn af Grønjord samt mere eller mindre kalkholdig Ler.
Formationen er udelukkende en Havdannelse; den indeholder overordentlig mange
Levninger af Dyr, men kun faa af Planter. De eruptive Bjergarter, som
findes i denne Formation, ere navnlig Basalt, Dolerit, Fonolit og Trakyt.

Med Kridtformationen ophører hvad man kunde kalde Jordens Urtid,
hvis Dyre- og Planteformer, saa vidt man kan dømme efter de Forsteninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free