Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - De geologiske Formationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
DE GEOLOGISKE FORMATIONER.
Dyreverden. Det samme gjælder ogsaa Planteverdenen. De Plantelevninger,
som findes indesluttede i de ældste neptuniske Lag, tilhøre ukjendte Typer,
medens de, der forekomme i yngre Lag, tilhøre Plantefamilier, af hvilke blot
enkelte Slægter findes nutildags, men da blot under Troperne. Levninger af
Nutidens Dyre- og Plantearter findes saa godt som udelukkende i saadanne
Aflejringer, hvis Dannelse endnu foregaar.
Naar der tages Hensyn til de sedimentære Dannelsers Aflejringsforhold
og til Beskaffenheden af de organiske Levninger, der ere forefundne, kan man
inddele dem i fire store Grupper, der hver for sig atter falder i flere
Underafdelinger. De Bjergaflejringer, der høre til den ældste Gruppe, har man
kaldt primære Formationer, hvorefter der nedefra og opad følger de
sekundære, tertiære og kvartære eller eftertertiære. De primære
Formationer hvile umiddelbait paa de forud omtalte Urbjerge, der ogsaa
benævnes primitive eller Urformationer eller — med Hensyn til deres
ejendommelige Natur — krystallinsk-skifrede Bjergarter.
De eruptive Bjergmasser have i Almindelighed ikke den store
Udstrækning eller det Sammenhæng, som de fleste neptuniske Formationer, men
derimod kan en og samme eruptive Bjergart optræde i to eller flere neptuniske
Dannelser, der have meget forskjellig Alder. De indeholde ikke organiske
Levninger. I deres kemiske Sammensætning indgaar der altid, ligesom ogsaa
sædvanligvis i Urbjergene, meget Kiselsyre. Hvorsomhelst man træffer paa
en eruptiv Bjergart, udmærker den sig ved sin gjennemgaaende ensformige
Beskaffenhed. Man skjelner mellem to Slags eruptive Formationer:
pluto-niske og vulkanske, eftersom deres Frembrud er foregaaet uden eller i
Forening med afgjort vulkanske Fænomener.
Aldersfølgen af de Bjergformationer, der tilsammen danne Jordens Skal,
er følgende, naar man begynder med de ældste:
A. Primitive eller (Jrformationer.
Herhen hører fremfor alt Gnejs, Gliramerskifer, Hornblendeskifer,
Kvartsskifer, Talk- og Kloritskifer, fremdeles Sandsten, Kalksten, Marmor, Kryolit
m. fl. Lagene ere som oftest meget stejle, undertiden ganske lodrette og ere
gjennembrudte af forskjellige plutoniske Bjergarter, saasom Granit, Syenit,
Diorit, Diabas og Felsitporfyr m. fl.
B. Primære Formationer.
1. Den siluriske Formation, den første, hvori man finder
organiske Levninger, mest fra Dyreriget; den er opkaldt efter Silurerne, et
gammelt Folkeslag i det vestlige England, hvor denne Formation findes meget
udviklet. Den bestaar navnlig af Sandsten, Kalksten og Lerskifer. Som
eruptive Dannelser forekomme her dels de samme plutoniske Bjergarter, som
have gjennembrudt de primitive Formationer, dels ogsaa Basalt, Fonolit m. fl.
I Bjergegnene ere Lagene i Almindelighed meget skraanende, næsten lodrette,
hvorimod de paa Sletterne ere næsten vandrette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
