Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - De geologiske Formationer - Bjergarternes økonomiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE GEOLOGISKE FORMATIONER. BJERGARTERNES ØKONOMISKE BETYDNING.
Læserne vide allerede, at ikke alle Formationer forekomme overalt.
Paa mange Steder mangler der alle de sedimentære Bjerglag, saaat den
primitive Formation, Urbjerget, ligger udækket, medens det paa andre Steder er
dækket af nogle af de ældste neptuniske Dannelser, paa atter andre af nogle
af de yngste af disse Dannelser. Disse Forskjelligheder komme af at
forskjel-lige Dele af Jordens Overflade før eller senere, samt i kortere eller længere
Tid have ligget under Havets Niveau. Der er mange Bjerge, som aldrig have
været dækkede af Havet; andre hævede sig i Begyndelsen op over det, men
sænkedes derpaa ned i det, hvorpaa de strax begyndte at overtrækkes med
de neptuniske Lag, som vare i Begreb med at afsætte sig paa det Sted og
paa den Tid. Saadanne Hævninger og Sænkninger ere paa mange Steder
foregaaede gjentagne Gange, inden Bjerget med sin sedimentære Byrde for
sidste Gang hævede sig op af Havet.
Efter denne kortfattede Beskrivelse af Bjergformationernes Oprindelse
og Aldersfolge kunne vi nu gaa over til en nærmere Betragtning af de
Bjergarter, der opsøges og benyttes af Mennesket, da de have fundet Anvendelse
i Kunst og Industri.
Vi sige med Forsæt Bjergarter og ikke Mineralier, da vi indtil videre
ikke have til Hensigt at beskjæftige os med andet end selve Bjergmassen, for
saa vidt som den har faaet en Plads anvist i Civilisationens Tjeneste.
Bjergarternes økonomiske Betydning. Den almindelige Forestilling
tillægger i Almindelighed de raa Stenblokke, der løsgjøres af Stenbryderen,
mindre Betydning end de tilsvarende Stoffer, Malm, Salt og Kul, som
Grubearbejderen bringer for Dagens Lys. Og dog ere hine lige saa vigtige som
disse for Menneskeheden og dens Udvikling. Uden dem vilde baade
Billedhugger- og Bygningskunsten være stærkt begrænsede i deres Virksomhed.
Teltet og Træhytten vilde vedblivende have været vore almindeligste Boliger,
og Samlivet i Byer med sin forædlende Indflydelse vilde omtrent have været
umuligt paa andre Steder end netop der, hvor Jordbundens Beskaffenhed
tillod Forarbejdelsen af brændte eller tørrede Sten som Erstatning for det mest
naturlige Bygningsmateriale, selve den naturlige Sten. Denne har ganske vist
en tilsyneladende mindre Værdi end andre Naturprodukter, men vi maa dog
sætte den lige saa højt, naar vi tage Hensyn til dens indre Værd og dens
Betydning for Kulturen.
De nyttige Stenarter kunne efter deres forskjellige Anvendelse inddeles
i tre Klasser. Den første omfatter dem, der benyttes i deres naturlige Form
eller ialtfald uden anden Behandling end Tilhugning. Herhen høre de raa
Stenblokke af forskjelligt Slags, Sandsten, Skifer o. s. v. Til den anden Klasse
høre de Stene, der anvendes til mere kunstneriske Arbejder, og hvis
Overflader slibes og poleres for at deres Virkning skal blive saa meget desto større,
f. Ex. Marmor, Granit, Porfyr, Alabast, Serpentin. Endelig henregne vi til
den tredie Klasse de Stenarter, der udkræve en saadan særlig Behandling før
de benyttes, at deres indre Beskaffenhed og Egenskaber væsentlig forandres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
