Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Bjergarternes økonomiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 BJERGARTERNES ØKONOMISKE BETYDNING.
Den Kalksten, der skal anvendes som Bindemiddel mellem de enkelte Sten
i en Bygning, maa først brændes; det samme er Tilfældet med Gibsen. Leret,
som bearbejdes og brændes til Mur- eller Tagsten, og som ogsaa maa
betragtes som en Bjergart, fordrer en endnu mere omstændelig Behandling.
Da det er saa forholdsvis let at fremstille Gjenstande af kunstnerisk
Form med Benyttelse af plastisk Ler, ere vi bievne saa tilbøjelige til at
forsømme de ædlere Bjergarter, som man i Oldtiden anvendte efter en saa stor
Maalestok i Arkitekturen. Det kan ikke nægtes, at de haarde Bjergarter
— som Granit, Porfyr og Basalt —, som Fortiden benyttede til sine
vidunderlige Kunstværker, nutildags i langt mindre Grad ere Gjenstand for den
menneskelige Kunstflid.
De Gamle, der maa være vore Forbilleder i Bygningskunst som i saa
meget andet, forstode tidligt at betvinge de haardeste Bjergarter: man betragte
blot deres Billedstøtter, deres Obelisker, Pyramider og kolossale Sarkofager,
og man maa indrømme, at Nutiden kun har frembragt lidet, der kan
sammenlignes med disse Kunstværker, intet, der overgaar dem. Den urgamle Kunst
at slibe og polere Porfyr var aldeles glemt lige til de første Mediceers Tid i
det 14de Aarhundrede, da den paany blev opfundet af Florentineren Peruzzi.
Fra samme Kunstperiode skriver sig ogsaa Opfindelsen af Mosaiken, der
specielt kaldes »Aibejde i haard Sten«.
De ejendommelige Arter af Bjergformationer, der forekom indenfor et
vist Omraade, maatte naturligvis udøve en stor Indflydelse paa den Arkitektur,
der udviklede sig i hine fjerne Tider, da Samfærdslen mellem de enkelte Lande
endnu slet ikke havde hævet sig over den allerførste Begyndelse, og der
alt-saa aldeles ikke kunde være Tale om en Udvexling af de forskjellige Landes
Raaprodukter. Ægypten er Granitens Land; det svært bearbejdelige
Stenmateriale gav derfor Anledning til en tung og massiv Bygningsstil med disse
plane, langstrakte Flader, som Stoffets Beskaffenhed tillod at hugge, slibe og
polere, om end med stor’ Vanskelighed; men her kunde der ikke være Tale
om en lettere Ornamentik. Grækenland og Italien eje Marmorbrud. I Roms
nærmeste Omegn finder man Puzzolanjord (Tuf) og den let bearbejdelige
Travertin; hvad var derfor naturligere end at disse to Bygningsmaterialier, hvoraf
det første afgiver et udmærket Cement, og det andet med Lethed kan lade
sig forme, maatte føre til Opfindelse af mange forskjellige
Slags.Bygningskonstruktioner, navnlig Hvælvinger, medens Grækenland med sit faste og
smukke Bygningsmateriale konstruerede de klassiske Søjler. Vi vilde ikke
have kunnet glæde os over den gothiske Bygningsstils beundringsværdige
Mesterværker, hvis Jordens Stenskorpe kun bestod af Granit og ikke indeholdt
nogle let bearbejdelige Stenarter, som kunde bearbejdes af Stenhuggerens
sikre og kunstfærdige Haand. Hele den mauriske Stils fantastiske Bygninger
vilde ikke have været tænkelige, naar der ikke havde staaet Tuf og Gibs til
Bygmesternes Raadighed, og uden Marmoret vilde den græske
Billedhuggerkunst ikke have hævet sig til en saadan Højde. Genua kaldes
endnu’»Marmorbyen«, og derfor kan den takke Karraras nærliggende Marmorbrud. Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
