Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Bjergarternes økonomiske Betydning - Stenbryderens Værktøjer og Arbejdsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STENBRYDERENS VÆRKTØJER OG ARBEJDSMAADE.
er bygget af Kalksten, som brydes i denne Verdensstads Nærhed; London
staar paa Ler og er bygget af brændte Sten.
Stenbryderens Værktojer og Arbejdsmaade. Selv om de nyttige Stenarter
undertiden ligge saa blottede, at der kun udkræves ringe Arbejde for at
bemægtige sig dem, er dette dog ingenlunde altid Tilfældet. Ja, selv hvor de
ligge saaledes blottede i større Masser, vil der i Almindelighed behøves et
mere eller mindre anstrengende Løsbrydnings- eller Løssprængningsarbejde
m. m., der altid maa ordnes og udføres paa forskjellig Maade efter Bjergets
forskjellige Art og Beskaffenhed; de Værktøjer, der benyttes hertil, ere endnu
for Størstedelen de samme som for umindelige Tider siden. Allerede
Ægypterne, Grækerne og de gamle Germaner anvendte Kiler, Mejsler og Kilhakker,
dels tilspidsede, dels med skarp Eg, dels tunge Hammere, dels Brækstænger.
Først i en forholdsvis nyere Tid, fra det 14de Aarhundrede at regne,
forøgedes Antallet af Værktøjerne med det vigtige Bor til Udboring af dybe og
snevre Huller, der fyldes med et eller andet Sprængstof, hvorved Arbejdet
lettes i betydelig Grad; i den allersidste Tid har man endogsaa begyndt at
bore saadanne Sprænghuller med Diamantbor.
De Folkeslag, som, i Lighed med de gamle Ægyptere, Kelter, samt
flere asiatiske og amerikanske Folkeslag, ikke kjendte til Brugen af Jern og
Staal, forfærdigede Stenbrydningsværktøjerne af Kobber og Bronce, og det er
virkeligt forbavsende at se, hvor dygtige de vare til at anbringe en skarp og
smuk Skulptur i den haardeste Granit og Porfyr, uden anden Hjælp end disse
mangelfulde Redskaber.
I vor Tid staar der ganske vist en hel Del andre og nyere
Hjælpemidler til Stenbryderens Raadighed, hvorved hans Arbejde lettes i høj Grad;
men, som allerede nævnt, vare dog adskillige af de Gamles
Stenhuggerredskaber paa en Gang saa simple og saa hensigtsmæssige, at de næsten ikke
ere undergaaede nogen Forandring i Aartusindernes Løb, og at de endnu
anvendes og haandteres paa samme Maade som før Pyramiderne bleve opførte.
Vi ville nu, under Henvisning til Fig. 1, beskrive Stenbryderens
Redskaber, der i det væsentlige ganske ligne Grubearbejderens.
Til at bortskaffe den løse Jord, Grus o. s. v. anvender man forskjellige
Slags Skovler, saasom dem, der ere afbildede i Fig. 1 a og b, samt desuden
Spader og andre velbekjendte Redskaber. Selve Stenen angribes derimod
med Kilhakken, der fremtræder under meget forskjellige Former (c, d, e) og
føres med begge Hænder. Den bestaar af en tung, tilspidset Jernkile, der er
fastgjort til et temmelig langt Skaft, og som med hurtige og kraftige Hug
rettes mod et og samme Punkt af Stenen. I Almindelighed tilvejebringer
man dog først ved lettere Slag en lille Fordybning, forat Hakken derpaa
lettere med hele sin Kraft maa kunne angribe Stenens Indre. Hakkens
Virkning forøges yderligere ved at Skaftet kommer til at tjene som Vægtstang.
Et Redskab af lignende Art er den saakaldte Skramhammer (Spidshammer),
der dog kun føres med en Uaand; medens dens ene Ende er spids, er den
Opfindelsernes Bog. IV. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
