Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Stenbryderens Værktøjer og Arbejdsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STENBRYDERENS VÆRKTØJER OG ARBEJDSMAADE.
19
vi dog allerede her beskrive ogsaa de Redskaber, der i Almindelighed benyttes
ved Grubebrydningen.
Kilen (/) er meget tilspidset i den ene Ende, men derimod flad i den
anden, som kaldes Slaget. Den er staalsat i begge Ender eller ogsaa helt
og holden af Staal. Naar den benyttes, er den enten sat fast i et Skaft,
saaat den faar Udseende af en Hammer, eller ogsaa holdes den med venstre
Haand, medens den højre fører Hammeren eller Fejsien (Ä). Naar
Arbejdet derimod udføres af to Personer, holder den ene Kilen, medens den
anden slaar med en stor Hammer, Siægge (g), der ofte er af Støbejern,
medens den lille Hammer enten er af Staal eller ialtfald stærkt forstaalet.
Kilens Spids bliver dog hurtig slidt mod Stenen, som den bearbejder, og
Stenbryderen har derfor som oftest et større Antal hvasse Kiler med sig i
Kilebaandet (m).
Hammer og Kile anvendes ogsaa navnlig til Indhugning af den førnævnte
Fure eller Skramme. I denne anbringes en Række Jernkiler (i i) mellem
smaa, tynde Stykker Jernblik, og de drives dernæst lidt efter lidt indad med
Siæggen, indtil Stenen sprænges og spalter sig i Retning af Furen; Il ere
forskjellige Forme af Naver eller Bjergbor; o og n en Rømme- og en
Fængnaal, med hvis Anvendelse vi snart skulle beskjæftige os mere.
Det faste Bjerg er i Almindelighed bedækket med nyere Lag af Muld,
Sand, Grus m. m. Ofte er Bjerget desuden selv forvitret i større eller mindre
Dybde. Alt dette maa først fjernes med Skovl, Kilehakke og andre passende
Redskaber, hvad der kaldes at rømme; først naar dette er sket, kan
Stenbryderen faa Lejlighed til at undersøge Strukturen (Bygningen i den
Bjergmasse, som skal bearbejdes), samt bedømme, hvorledes Arbejdet skal ordnes,
forat man skal kunne faa Stenblokke af den ønskede Størrelse og Form med
saa ringe Bekostning som vel muligt. Bjergets Fasthed og naturlige
Klyft-ning er nu bestemmende for Valget af Værktøjer og Arbejdsmaade. De fleste
Bjergarter, der ere Gjenstand for Brydning, udmærke sig ved en mere eller
mindre udpræget Spaltning i en eller flere Retninger, hvori de da forholdsvis
let kunne lade sig kløve. Det er af stor Betydning at tage dette med i
Beregning, naar Fremgangsmaaden ved Stenbrydningen skal ordnes i hvert enkelt
Tilfælde; samtidigt maa man sørge for, at de løsbrudte Stenblokke ved deres
egen Vægt komme til at hjælpe med til den fuldstændige Frigjørelse; fra den
Bjergmasse, der er under Bearbejdelse.
Naar Stenen er saa haard og fast, at Arbejdet maa udføres med
Hammel’ og Kile, plejer man i Stedet for de Jernkiler, der inddrives i Skrammen,
ogsaa at anvende Trækiler med eller uden koniske Skruer. Man anbringer i
saa Tilfælde Huller, der omtrent ere en Fod i Gjennemsnit og en til to Fod
dybe, ved Siden af hverandre i en Afstand af tre, fire Tommer. I disse
Huller indfører man derpaa stærkt tørrede, drejede Træcylindre, der spaltes
og kiles forat de aldeles skulle opfylde Hullerne. Naar man nu overgyder
det tørre Træ med Vand, optage Træcylindrene det med stor Begjærlighed og
udvide sig, hvorved man opnaar, at Stenen spaltes i den ønskede Retning.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
