Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Stenbryderens Værktøjer og Arbejdsmaade - Sprængning med Krudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPRÆNGNING MED KRUDT.
20
Hullerne kunne ogsaa fyldes med Træcylindre, der ere gjennemborede i deres
Længderetning, og hvori man ved Hjælp af lange Vægtstænger lidt efter lidt
neddriver kegleformede Staalskruer. Den koniske Skrue virker her sprængende
paa samme Maade som Kilen, der drives ind med Siæggen.
Ofte er Bjergets Modstandskraft mod disse Sprængningsmaader alt for
stor; man bliver da nødt til at »skyde«.
Sprængning med Krudt eller andre exploderende Stoffer udkræver
følgende Forarbejde. Naveren anbringes mod Bjerget i den Retning, der er
bestemt for Borehullet, og den drives derpaa ind, under stadig Omdrejning, ved
Slag med en mindre Hammer, hvis Boringen foretages af en enkelt Person;
anvender man Tomands- eller Tremandsboring, hvad dog nu kun sjeldent er
Tilfældet, holder og drejer den ene Arbejder Boret, og den anden eller de to
andre slaa løs paa Boret med tunge Slægger, der føres med begge Hænder.
Herved knuses den haarde Sten til fint Sand eller Støv, saakàldt Boremel,
og man faar et rundt, dybt Hul, hvis Vide naturligvis afhænger af Borets
Størrelse. Borehullet maa altid holdes fyldt med Vand, dels for at fjerne
Boreinelet, dels for at holde Hullet afkjølet; for at dette Vand med det
Stenslam, det indeholder, ikke skal stænke op i Ansigtet paa Arbejderne,
omvikles Boret med en Klud eller lignende. Naar Stenslammen efterhaanden
bliver for tykt og sejgt, renses Hullet med Kradseren eller Rømmenaalen
(Fig. 1 o).
Borehullerne gjøres af meget forskjellig Dybde, i Almindelighed mellem
to og fire Fod. Naar Hullet efter endt Boring er bleven renset for alt
Sten-slam samt omhyggeligt tørret med Blaar ell. 1., som vikles omkring Kradseren,
ør det færdigt til at lades; anvender man Krudt, hældes dette enten ligefrem
ned i Hullet i tilstrækkelig Mængde eller ogsaa anbringes det i en Blik- eller
Papirpatron, som føres ned i Hullet med Fængnaalen, der er af Kobber eller
Messing. Nærmest Krudtet eller Patronen nedstoppes der lidt Mos og blødt
Ler, hvorpaa Hullet efterhaanden fyldes med tørt Ler, Kalk o. 1., der lægges
lagvis og klappes godt fast, medens Fængnaalen ofte drejes, forat den ikke
skal komme til at sidde fast. Yderst lægges nu lidt Blaaler, og Fængnaalen
trækkes forsigtigt ud. I Hullet anbringer man nu en tør Træpind eller en
Papirstrimmel, der er oversmurt med Krudtdejg, og til dens øverste Ende
fastgjøres et Stykke Svovl- eller Olietraad, der er langt nok til, at
Arbejderen kan faa Tid til at fjerne sig tilstrækkeligt, inden Skuddet gaar af, da
Stenfliser i Almindelighed blive slyngede langt omkring. Erfarne
Stenspræn-gere forstaa at afpasse Krudtladningen saaledes, at Stenblokken netop sprænges
løst fra Bjerget uden at forflyttes, hvilket sidste sker ved Hjælp af Kilehakke
og Løftestænger.
Denne Ladningsmaade er dog gaaet meget af Brug, og paa de fleste
Steder benyttes nu de saakaldte Bickfordske Sikkerhedsfængrør eller
Lunter af Hamp med indspundet Krudtstraale; de fæstes i Borehullerne
samtidigt med Forladningen. — I den seneste Tid bruges som Sprængmiddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
