Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Sprængning med Krudt - Tunnelboringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPRÆNGNING MED KRUDT. TUNNELBORINGER.
21
hyppigst Dynamit, hvortil kun maa anvendes løs Ladning (eller Vand), og
som bringes til Explosion ved en Knaldhætte, der er fastklemt paa Lunten.
I Stedet for denne Affyringsmaade, der dog altid er forbundet med nogen
Fare, plejer man nu ofte at tænde Patronen ved Elektricitet. Dette er navnlig
Tilfældet, naar man i et stort Stenbrud vil affyre mange Skud paa engang
og naturligvis ogsaa ved ündervandsprængninger. Man indfører da enten
samtidigt med Patronen eller ogsaa i Fængrørskanalen de to isolerede
Pol-traade fra et stærkt galvanisk Batteri. Traadene ere indbyrdes forenede ved
en meget tynd Platintraad, der gaar ned i Krudtet eller — naar Dynamit
anvendes — i den særlige lille Sprængladning, der er nødvendig til at faa
dette Stof til at explodere; saasnart Strømmen sluttes, bringes Platintraaden
til at gløde, og Explosionen foregaar. Med samme elektriske Strøm kan man
paa denne Maade bringe et ubegrænset Antal Sprænghuller til at explodere.
Denne Fremgangsmaade anvendte man, da man under Jernbaneanlægene
ved Dover vilde bortsprænge endel af den stejle Shakespeareklippe for at
vinde bedre Plads. I Bjerget huggedes der lange Gallerier, der lignede Stoller,
og som ladedes med flere Hundrede Centner Krudt, der bleve satte i
Forbindelse med et galvanisk Batteri. Derpaa tilmuredes de lange Gallerier, og
Krudtladningerne antændtes; det Resultat, man opnaaede, var fuldstændigt
tilfredsstillende: hele den Del af Bjerget, som man havde ønsket fjernet,
styrtede med et dumpt Brag ned i Havet, hvor det kom til at danne et
Klipperev, imod hvilket Bølgerne nu bryde sig. Det største
Sprængningsforetagende af dette Slags blev udført i Juli 1876 under Festlighederne i
Anledning af Hundredaarsdagen for de nordamerikanske Fristaters
Uafhængighedserklæring. Allerede i Aaret 1859 begyndte man i Bugten ved New-York,
ved Hallats Point, at anlægge Minegange i de undersøiske Klipper, som findes,
og som vare til stor Ulempe navnlig for Skibsfarten mellem New-York og
Long-Island. Minegangene, der tilsammen havde en Længde af c. 8000 Fod,
vare gjennemsnitlig 12 Fod brede med en Højde af fra 8 til 20 Fod.
Tunnelboringer. I de senere Aar har man, navnlig i Anledning af de
store Tunnelsprængninger, der ere bievne nødvendige paa Grund af vidtstrakte
Jernbaneanlæg, henvendt en særlig Opmærksomhed paa Boringsarbejdet, der jo
kun gaar langsomt fremad, naar det foretages paa den tidligere omtalte Maade,
hvorved atter hele Arbejdet bliver meget forsinket; man har derfor søgt og
fundet andre Methoder, hvorved denne Ulempe bliver afhjulpet.
Gjennem-boringen af Mont-Cenis viser, af hvilken Betydning en hurtig Arbejdsmaade
kan være ved disse Foretagender, som tilsigte at aabne nye og lettere
Forbindelser mellem Nationerne, og hvori ofte kolossale Kapitaler ere anbragte;
man opfandt ved denne Lejlighed Boringsmaader, der hidtil havde været ganske
ukjendte, og som fremmede Arbejdet i en utrolig Grad. Tunnelen var
beregnet til at blive mere end 4000 Fod lang, og man maatte saaledes, selv
om Arbejdet udførtes samtidigt fra begge Endepunkter ind mod Midten, bore
sig over 2000 Fod gjennem Klippe. Det vilde have været altfor tidsspildende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
