Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Tunnelboringer - Dagdrift og Grubedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TUNNELBORINGER. BOREMASKINER. DAGDRIFT OG GRUBEDRIFT. 23
førtes til de egentlige Boremaskiner i Tunnelens Indre, hvor den ikke alene
satte dem i Gang, men desuden ved sin voldsomme Udstrømning vedligeholdt
en stærk Lufttræk fra Sprængningsstedet i Tunnelen til dennes Munding,
hvorved den fordærvede Luft, der dannede sig dels ved Explosionerne, dels ved
Arbejdernes Ophold, efterhaanden blev fjernet og erstattet af frisk Luft, der
var skikket til Indaanding.
Paa omstaaende Afbildning, Fig. 2, se vi de store liggende Luftcylindre
og de bevægelige Læderslanger, der ere fastskruede til dem, og som lede
Luften til Arbejdsmaskinerne, hvor de sætte disses Hjulmekanisme i Bevægelse
og derved samtidigt de 8 Staalbor, hvoraf man dog kun ser de 4 paa vor
Afbildning. Hvert Bor gjorde 200 Slag i Minutet. Paa en Flade af 70
Kvadratfod boredes der 4 Huller, der vare 2 Fod dybe og 2V2 Tommer brede,
samt 70 til 80 andre Huller, der vare ligesaa dybe, men derimod kun halvt
saa vide. Alle disse Huller vare færdigtborede i Løbet af omtrent 6 Timer.
Der udkrævedes egentlig kun 3 Timer til den egentlige Boring; Resten af
Tiden medgik nemlig til Indstilling af Maskinerne, Ombytning af Bor o. lign.
Naar alt var færdigt, bleve de Stilladser, der bare saavel Boremaskiner som
Luftcylindre, rullede omtrent 300 Fod tilbage i Tunnelen, og der blev
opstillet en stærk Skjærm for at beskytte saavel Arbejdere som Maskiner mod
Explosionen, der nu paafulgte. Sprængstoffet, man anvendte, var Krudt; det
var kun de mindre Huller, der bleve ladte; de fire større Midthuller skulde
kun tjene til at lette Klippens Spaltning. Der medgik ligeledes 6 Timer til
at fjerne de løssprængte Stenmasser, og man kunde saaledes ikke skyde mere
end to Gange i Døgnet, men dog blev dette Kæmpeværk ført til Ende i langt
kortere Tid end man fra først af havde beregnet.
Ved senere større Tunnelboringer er man gaaet frem paa samme Maade,
saaledes ved Gjennembrydningen af St. Gotthard ved en c. 2 Mil lang Tunnel,
der paabegyndtes i Juni 1872.
Efter denne lille Digression ville vi vende tilbage til vore almindelige
Stenbrud, hvor Arbejdet mindre tilsigter at sprænge store Masser end at
erholde anvendelig Sten; hvor det altsaa mindre gaar ud paa at ødelægge end
paa at skaffe Produkter.
Dagdrift og Grubedrift. I Almindelighed foregaar Stensprængningen fra
Bjergets Ydre og indad; denne Arbejdsmaade kaldes aaben Drift eller
Dagdrift; men ikke sjeldent, navnlig naar den Stenart, der skal brydes, kun
forekommer som en forholdsvis tynd Aflejring i det øvrige Bjerg, anvendes der en
anden Arbejdsmaade, den egentlige Grubedrift. Her gaar Stenbryderen da
ind i Bjerget med kjælderlignende Hvælvinger eller Kammere, som blive større
og større og forgrene sig mere og mere, efterhaanden som han med sine
Redskaber eller ved Sprængning løsgjør og bortskaffer det ene Stykke efter det
andet af den Stenart, for hvis Skyld denne underjordiske Stenbrydning foretages.
Til at bære Taget, lader man Stensøjler blive staaende, og tilsidst kan et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
