Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Dagdrift og Grubedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
DAGDRIFT OG GRUBEDRIFT.
saadant Stenbrud indvendigt faa Udseende af en Tempelbygning med høje
Hvælvinger og slanke Søjlerækker. Et udmærket Exempel paa dette Slags
Stensprængning afgiver det berømte underjordiske Stenbrud ved Petersberg, i
Nærheden af Maastricht. Allerede Romerne hentede Byggematerialier her, og endnu
bestandigt bearbejdes denne Stenmasse, som er et Slags Tufkridt. Ved Mosel,
i Nærheden af Trier, er der i den nyere Tid bleven aabnet flere lignende
Stenbrud. Her bryder man til Bygningen af Domkirken i Köln en Sten, der
er saa blød, at den med Lethed lader sig gjennemsave og kan anvendes til
det fineste Sten- og Billedhuggerarbejde. Tidligere vare saadanne
underjordiske Stenbrud mere almindelige end nu.
Ogsaa Katakomberne, der tjente Italiens første Kristne som
Tilflugtssted, hvor de i al Hemmelighed kunde holde deres Gudstjeneste, og hvor
Martyrerne bleve begravede, vare oprindelig ikke andet end underjordiske
Stenbrud. De storste, der ere opkaldte efter den hellige Sebastian, forekomme i
vulkansk Tuf ved Rom. Gallerierne strække sig i henved to Mils Længde
og med en Højde og Brede af 12 til 18 Fod. Fra Hovedgangen udgaar der
baade til højre og til venstre formelige underjordiske Gader, der ere forbundne
med hverandre og forsynede med talrige Sidenischer ofte i flere Rækker, den
ene over den anden. Ogsaa i det øvrige Italien, men navnlig ved Neapel
(Capo di monte) samt paa Middelhavets Øer og i andre Lande træffer man
saadanne oprindelige Stenbrud, der ligeledes næsten overalt ere bievne
anvendte til Begravelsespladse og anden hellig Brug. Af nyere Oprindelse ere
Stenbruddene eller Katakomberne under Paris, som i Aaret 17S6 af
Sundhedshensyn bleve fyldte med opgravede Menneskeben fra flere af Hovedstadens
Kirkegaarde, og hvor de fleste af Rædselsregeringens Ofre bleve begravede.
Lab yrintherne ved Syrakus og paa Kreta samt Grottetemplet
paa Elefante ere andre bekjendte Exempler paa underjordiske Stenbrud.
Hertil høre ogsaa de græske Marmorbrud paa Paros og Tinos, Ægyptens
Gravgrotter samt de underjordiske Paladser ved Søen Van i Kurdistan. Endnu
i Middelalderen anlagdes der lignende Stenbrud paa flere Steder i Tyskland,
navnlig for at faa Kalksten til Bygningsarbejder.
Tras, Puzzolan, Gibs og Skifer brydes oftest ved Grubedrift, da de i
Almindelighed forekomme i forholdsvis saa smalle eller stejle Lag, at Dagdrift
vilde blive meget for kostbar. Men man maa da hist og her lade Stykker af
disse Bjergarter’blive staaende som Støttepiller, hvorved der jo gaar endel af
Laget tilspilde. I nogle af Skiferbrudene i Thüringerwald har den ubrugelige
Lerskifer, der først maa bortskaffes, en saadan Tykkelse, at kun en Trediedel
af den brudte Sten kan betragtes som fuldstændigt god Vare. Det er ogsaa
kun denne Skifers udmærkede Godhed — man kan nemlig af 1 Kubikfod faa
omtrent 45 Kvadratfod Skiferplader —, der tillader at anvende saa store
Omkostninger paa Brydningen. Ved Rhinen, Mosel, Lahn, Dili, Ruhr og
Lenne brydes Skifer derimod i ordentlige Gruber. Mange af disse have
allerede fra længst forsvundne Tider afgivet Tækningsmateriale til Templer og
Kirker. Deres Udstrækning svarer til deres Alder, men dog kan man aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
