Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Dagdrift og Grubedrift - De nyttige Bjergarter og deres Anvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NYTTIGE BJERGARTER OG DERES ANVENDELSE.
25
komme til fuldstændig Kundskab om deres Omfang, da man nemlig har for
Skik at kaste de store Masser af ubrugelig Lerskifer, som altid sprænges
samtidigt med den gode Skifer, ned igjen i den bearbejdede Del af Gruben,
hvorved der spares en betydelig Del Arbejdsomkostninger.
Vi ville nu gaa over til at give en kortfattet, systematisk Oversigt
over de vigtigere Bjergarter: hvor de forekomme, hvilke Egenskaber der
udmærke dem, samt hvorledes de brydes.
De nyttige Bjergarter og deres Anvendelse. Som allerede tidligere antydet,
kan man i mange Tilfælde paavise et nøje Sammenhæng mellem en Bjergarts
Alder og Tilblivelsesmaade og de brugbare Egenskaber, der udmærke den.
I de ældste plutoniske Bjergarter saasom Granit og Syenit kan man
skjelne enkelte Mineralier, der ligge ved Siden af hverandre som tydeligt og skarpt
adskilte Krystaller. Disse Krystallers Farver og Farvespil, der ofte bryde sig
paa den smukkeste Maade mod hverandre, Haardheden, der udmærker
idet-mindste en eller anden af deres Bestanddele, maaske dem alle, og som
tillader en smuk Polering og Slibning, den store Tæthed — alle disse
Egenskaber bevirke, at de paagjældende Bjergarter, til Trods for den vanskelige
Bearbejdelse, dog blive værdifulde Materialier for kunstnerisk Behandling.
Men til dem slutter der sig adskillige andre, som, skjøndt de ere yngre, dog
frembyde en ofte meget betydelig Lighed i Udseende, Struktur, Styrke og
Fasthed m. m., idet de nemlig ere bievne dannede paa samme Maade som
hine. Man har saaledes truffet ganske unge Granitdannelser, der hvad deres
Egenskaber angaar stemme overens med dem, som man regner til de ældste,
ligesom ogsaa Dioriten, Porfyren, Basalten, Melafyren, Fonoliten m. fl. bør
-nævnes i Sammenhæng med Jordens ældste Bjergformationer, om end ikke af
Geognosten, saa dog af Bjergspræn geren og Stenhuggeren; selve det
karra-riske Marmor blev i lang Tid regnet sammesteds hen af Videnskabsmændene,
skjøndt det ikke er andet end metamorfoseret Kridtkalk.
I vor Fremstilling ville vi gjøre Begyndelsen med nogle af de ærværdige
gamle Urstoffer, for derpaa at gaa over til Beskrivelsen af de yngre
Bjergarter, som ere nærmest beslægtede med dem.
Granit er en saadan urgammel Bjergart, der altid er bleven meget
benyttet til Bygninger og Kunstværker. Den bestaar af en krystallinsk, kornet
Blanding hovedsagelig af Feltspatarter, Kvarts og Glimmer, hvoriblandt det
førstnævnte Mineral ofte er den fremherskende Bestanddel. Feltspatens Farve,
der fra ren hvid gaar over dels til højrød, dels til grøn eller gulhvid,
bestemmer Granitens Grundfarve. Kvartsen er i Almindelighed graahvid eller
blaagraa; Glimren som oftest mørkebrun eller mørkegrøn, undertiden næsten sort.
Graniten forekommer næsten overalt paa Jorden, hvor den stundom
breder sig over Strækninger paa mange Kvadratmil, hvor de da ofte danne
mægtige Bjerge; selv der, hvor den ikke træder frem til Overfladen, har
Graniten dog ofte, ved at hæve sig, været Anledning til at Bjerge have taarnet
sig op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
