Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Porfyr, Melafyr, Basalt m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PORFYR, MELAFYR, BASALT M. M.
29
sige, at den indeholder enkelte Krystaller af forskjellige Mineralier. Den lader
sig spalte i Flader og benyttes meget som Bygningsmateriale. Den lader sig
bearbejde med Sav og Mejsel og er udmærket skikket til at modstaa
Vejrligets Paavirkning. De ældre Dele af Kölns Domkirke ere opførte af denne Sten.
Basalten er særlig vigtig paa Grund af sin udbredte Forekomst; det,
er en Stenart, der, som Følge af sin Sammensætning, meget let lader sig
bryde i brugbare Stykker. Basalten, der er sortegraa, næsten sort, tæt,
undertiden blæret med hvide eller grønne Stænk af Kalkspat og Olivin,
forekommer i Søjler, der snart ere lodrette, snart liggende, med kuppel- eller
kegleformige Partier. Det fremgaar tydeligt af denne Form, at
Basaltdannelserne have været ildflydende Masser, og langsomt ere bievne afkjølede.
Derved er deres Volumen bleven formindsket, og, ved de Kløfter, der saaledes
dannede sig, opstode de nævnte Søjleformer; undertiden have ogsaa de først
stivnede Lag afsat sig som koncentriske Skorper, der blive tættere og tættere
ind mod Midten. Basaltsøjlerne ere undertiden bøjede, men i Almindelighed
ganske lige 5- til ßsidige Prismer, der ofte ere over 10 Fod høje og saa
regelmæssige, at de i deres naturlige Tilstand kunne anvendes til forskjellige
Bygningsdele saasom Trapper, Hjørnesten, Poster o. s. v. Denne regelmæssige
Søjleform giver ofte Basaltstenbrudene et meget malerisk Udseende. Navnlig
bekjendt er den store Fingalshule paa Øen Staffa, Basaltbjerget Detonata i
Siebenbürgen m. fl.; ogsaa mange Steder paa Island findes saadanne smukke,
søjleformige Basaltafsondringer. Naar Basalten forekommer i tykkere Søjler,
er den ofte ved Forvitring delt i sfæroidiske Lag, der frembyder et
ejendommeligt Syn, da de tage sig ud som lange Perlerækker. Naar Basalten er
befriet for sin forvitrede Skal og derpaa med tunge Spaltehammere er bleven
tilhugget i tærningformige Stykker, afgiver den et meget søgt
Brolægnings-materiale. Saadanne Stene findes paa mange Steder i Tyskland. Affaldet
benyttes med stor Fordel til Udbedring af Landeveje.
Basalten maa betragtes som Lava; dens kemiske Natur, dens
Overensstemmelse med den Lava, der endnu ved vulkanske Udbrud kan bryde
frem af Jorden, dens Struktur og Aflejring, den Omstændighed, at man meget
■ofte tydeligt kan paavise de lodrette Kanaler, hvorigjennem den i sin
ildflydende Tilstand er naaet op til Jordens Overflade; fremdeles de mange
Overgange i andre afgjort glasagtige Bjergarter, der aabenbart engang maa have
været flydende — alt taler for denne Antagelse.
Paa flere Steder i Tyskland, saaledes ved Niedermendig i Rhinegnen,
findes der et særegent Slags Basalt, der kaldes Lungesten eller
Nieder-mender Lava; den er graa eller brun, blæret, let, men dog fast og sejg; i
fugtig Tilstand kan den næsten skjæres med Kniv. Denne Lava benyttes
meget til smukke Stenhuggerarbejder, Møllesten m. m.
Medens de vulkanske Stene, vi hidtil have lært at kjende, i
Almindelighed brydes i aabne Stenbrud og kun undtagelsesvis vindes ved egentlig
Grubedrift, har dette derimod ved Niedermendig allerede været Tilfældet i
Aar-tusinder. Romerske Legioner, der sloge Lejr ved Rhinen og i Trier; før dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>