Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Porfyr, Melafyr, Basalt m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
PORFYR, MELAFYR, BASALT M. M.
Germaner og endnu tidligere de keltiske Folkestammer, hvis Tilværelse vi kun
kjende af deres Gravhøje, der ere spredte overalt i Tyskland, skaffede sig
Møllesten fra Niedermendig; man har fundet Brudstykker af dem, ja
fuldstændige Haandkværne i disse Gravhøje.
Stenbryderen i Niedermendig graver og bryder en snever Schakt
gjen-nem det øvre mindre gode Lag, indtil han naar ned til den egentlige
Møllestenslava, som han da bearbejder i Stykker, der have den ønskede Form og
Størrelse, og som derpaa hejses op til Schaktens Overflade.
Ligesom det ofte er Tilfældet med Stenarter, der skrive sig fra
vulkanske Udbrud, saaledes er heller ikke det Slags Basalt, hvormed vi her
be-skjæftige os, af gjennemgaaende ensartet Beskaffenhed og derfor heller ikke
gjennemgaaende skikket til samme Anvendelse. Den større eller ringere Tæt-
Eig. 5. Basaltdannelse paa Cyklopøen.
hed. Spaltningen i enkelte Blokke, forklares af den forskjellige
Afkjølings-maade. Først var alt i en ildflydende Tilstand og forholdt sig som en mere
eller mindre fast Dejg. De nederste Dele af Lavastrømmen afkjøledes under
Trykket af hele den Masse, der hvilede paa dem, og de kunde saaledes ikke
springe i Stykker; de øverste Dele faldt i større eller mindre Stykker ved
Afkjølingen, der samtidigt bevirkede en Volumenformindskelse; de midterste
Dele, der afkjøledes ganske langsomt, udskilte sig paa en vis Maade
krystalliserende i lodrette Søjler, som undertiden ved Forvitring omdannedes til
Kugler eller Sfæroider. Den Masse, der laa under det øverste søndersprængte
Lavalag, og hvori der havde dannet sig Smaablærer enten som Følge af
Jordbundens Fugtighed eller paa Grund af kemiske Processer, der gave Anledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
