Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Porfyr, Melafyr, Basalt m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PORFYR, MELAFYR, BASALT M. M.
31
til Massens porøse Beskaffenhed, udmærker sig ved en høj Grad af Haardhed.
De enkelte Mineralbestanddele havde Tid til at uddanne sig paa behørig Maade,
og de udvoxende Krystallers skarpe Kanter, i Forening med de smaa
Blærehulheder og Grundmassens glasagtig skarpe Rande, ere særdeles heldige for
Kornets Maling med Møllesten. Det er ogsaa dette Lag, der afgiver det bedste
Materiale hertil.
O b si di an er en glasagtig, vulkansk Masse, der er dannet ved
Sammensmeltning af Feltspatarter og Kvarts; den er i Almindelighed sort og næsten
ganske uigjennemskinnelig, men forekommer ogsaa brun, grøn eller graa samt
mere eller mindre gjennemlysende. Den anvendes til mindre Prydelser,
saa-som Halsbaand, Ørelokker, Perler m. m. I Mexiko og Peru anvendtes denne
Stenart af de Indfødte til Knive, Øxer o. 1., og paa Sydhavsøerne forfærdiges,
endnu Lanse- og Pilespidser af Obsidian.
Naar en vulkansk Bjergart har dannet sig saaledes, at den under
Af-kjølingsprocessen er bleven stærkt paavirket af luftformige Legemer, kaldes
den Pimpsten. Pimpstenen udmærker sig ved sin svampede, bladede,
glas-agtige Masse og sin store Lethed. Som bekjendt anvendes den meget til
Slibning og Polering, samt ved Filtrering.
Til .de sidstnævnte Bjergarter slutter der sig nærmest de ofte meget
løst sammenhængende eller jordartede Stenmasser, der i Tidernes Løb og
under Vandets Medvirkning paa en Maade ere bievne bagte af vulkansk Aske
og forvitret Lava, Pimpsten med flere eruptive Dannelser, og som med et
fælleds Navn kaldes Tuffer; efter det forskjellige Stof, hvoraf de ere
sammensatte, kaldes de vulkansk Tuf, Pimpstenstuf, Basalttuf,
Trakyt-tuf o. s. v.
Mange Tuffer hugges saa let og ere dog saa faste, at de med Fordel
kunne anvendes til Bygningssten; andre ere saa ildfaste, at de benyttes til
üdfodring af Ovne; atter andre Tufarter afgive et udmærket Cement, der
navnlig benyttes til Vandbygninger. Til denne sidste Art hører en
Pimpstenstuf, der forekommer i Rhinegnen og kaldes Tras, samt de bekjendte
vulkanske Tufdannelser, der findes ved Rom og Neapel, og som med et fælleds
Navn kaldes Puzz.olanj or d. Blandt mærkværdige romerske Bygninger,
hvortil der er anvendt Tuffer dels som Bygningssten, dels som Mørtel, blandet
med Kalk, maa nævnes Marcellus’ Theater, Kloakerne og Caracallas Thermer
med Buehvælvinger af mere end 100 Fods Spændvide. Den Mørtel, der er
anvendt til Opførelsen af Eddystones berømte Fyitaarn, bestaar af lige Dele
lædsket Kalk og Puzzolanjord.
Efterat vi nu have omtalt de plutoniske og vulkanske Stenarter, maa
vi gaa over til at behandle adskillige andre, der ere meget vigtige for Kunst
og Industri, men som vi ikke kunne sammenligne med hine, da deres
Oprindelse er vidt forskjellig. De fleste af de Stenarter, vi her tænke paa, ere
saakaldte sedimentære Dannelser; de ere tilblevne ved Udskillelser af Vandet;
imidlertid ville vi ogsaa træffe paa en eller anden Stenart, der ikke kan
tænkes dannet paa denne Maade, men som vi dog ville tillade os at omtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
