Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Kalksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KALKSTEN.
33
kan faa et gult, blaaligt eller rødligt Anstrøg. Undertiden forekommer der i
en og samme Sten Aarer og Flammer af forskjellige Farver og Farvenuancer,
dog aldrig med bratte Overgange fra den ene Farve til den anden. Den
kornede Kalksten blev tidligere henregnet til Urformationen, men nu er det
paavist, at den ogsaa ofte og netop i sine smukkeste Arter — saasom ved
Karrara — er opstaaet ved Metamorfose af yngre Formationers Kalksten.
Tæt eller almindelig Kalksten mangler den forriges udprægede
krystallinske Natur og er ofte gjennemtrukket af Aarer eller Udskilninger
af Kalkspatkrystaller i de forskjelligste Farver og hyppigt særdeles smukt
tegnede. De fleste brogede, flammede og aarede Kalksten høre herhen; i
teknisk Henseende anvendes de som Marmor og faa ogsaa ofte dette Navn.
Meget ofte indeholder denne Kalksten Kul eller Bitumen, Levninger af den
Plante- eller Dyreverden, der fandtes, da Kalkstenen dannedes; heraf kommer
det, at der findes saa mange mørkegraa og sorte Varieteter.
Kalksinteren omfatter de Drypstensdannelser, Stalaktiter og
Stalagmiter, der navnlig forekomme i Kalkstenshuler og ofte have de
vidunderligste Former; flere af disse Huler ere i Tidernes Løb næsten bievne opfyldte
af denne yngre Kalkstensdannelse, der mange Steder endnu ikke er afsluttet.
Strukturen er dels grovkrystallinsk, dels traadet; Farven hvid eller gul, ofte
i vexlende koncentriske Ringe. — Den farvede Kalksinter kaldes Kalkalabast
og benyttes til Ornamenter. Beslægtet med denne er den saakaldte
Sprudel-sten, en meget finkornet Kalksten, der afsættes af varme Kilder og er
be-kjendt for sine mange forskjellige, som oftest koncentriske eller parallelt
vexlende Farver. — Til Kalksinteren slutter sig ogsaa Kalktuffen, der er en
tæt, jordagtig, hvid eller graa Afsætning af meget kulsyreholdigt Kildevand
af deri opløst kulsur Kalk. Den udmærker sig ved sit i Almindelighed meget
ringe Sammenhold og sin meget porøse Beskaffenhed. — Onyxmarmoret
er et Slags Kalksinter, der bestaar af en gjennemskinnelig, hvidlig, men delvis
ogsaa grønlig, gullig eller gulbrun Grundmasse med brogede, agatlignende
Striber; den afgiver et prægtigt Materiale til mange Slags Smykker. —
Travertinen er ogsaa en Kalksinter, der har dannet sig ved Aflejringer om
Plantestængler o. 1.; den er ligesom den beslægtede Kalktuf meget porøs og
viser i Tværgjennemsnit lutter Rørgjennemsnit i uregelmæssig Sammenblanding.
Tivoliklipperne ved Rom bestaa af dette Slags Sten, der dog ogsaa forekommer
med tæt Struktur f. Ex. i de gammelromerske. Vandledninger.
Ferskvandskalkstenen er tæt, undertiden jordagtig, sjelden skifret
og med lyse Farver. Den er let at bearbejde, strax efterat den er brudt;
men den hærdner i Luften. Dens lagformige Aflejring gjør det muligt at
tilvejebringe store regelmæssige Blokke og Plader af den; det er denne Sten,
der er benyttet saa meget ved Opførelsen af det napoleonske Paris. I
Omegnen af denne By, i Nærheden af Orleans og andre Steder danner den store
Aflejringer, der ere lette at bearbejde, idet de Stoller, der drives ind i den
bløde Sten, let lade sig føre videre som Gader i samme Niveau og i alle
Retninger.
Opfindelsernes Bog. IV. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
