Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Kalksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
KALKSTEN.
Paa Siciliens og det sydlige Italiens Kyster findes en lignende hvidgul
porøs Kalksten, der bestaar af smaa Muslinger og Kalkhorn, og der er saa
blød, at den med største Lethed lader sig behandle med Sav og Mejsel; men
ikke desto mindre have de Templer, der ere bievne opførte af denne Kalksten
for mere end fire Tusind Aar siden, vedligeholdt sig udmærket godt lige
til vore Dage. Den Lethed, hvormed denne Sten lader sig behandle, og den
Fasthed, den antager, naar den udsættes for Luftens Paavirkning, har uden
Tvivl bidraget meget til de gamle Bygmestres rigt smykkede Stil; thi ogsaa
de saracenske, normanniske, tyske, franske og spanske Herskere, der Tid
efter anden toge Sicilien og Syditalien i Besiddelse, benyttede denne Kalksten
til deres Pragtbygninger. Kalkstenen fra Petersberg ved Mastricht ligner den
sicilianske og syditalienske, men, da den er mere lerholdig, kan den ikke saa
godt modstaa Luftens Indflydelse. I Tyskland findes der ved Mainz og
Oppen-heim en gullig eller sortladen Kalksten, der skriver sig fra en yngre
Dannelse (Tertiærformationen). Den er meget fin porøs, bestaar af en utallig
Mængde sammenkittede Muslingeskaller og forsendes vidb og bredt, da den
afgiver en meget god Bygningssten.,
Kalken forekommer fremdeles i Form af Skiferkalksten, der kan
have meget forskjellige, ofte særdeles livlige Farver i smukke Tegninger; den
finder da Anvendelse som Marmor. Fremdeles er Kridtet, der er af saa stor
Betydning i Industrien, ikke andet end en Kalksten, der er sammensat af
Infusionsdyrs Kalkskaller; den findes i store Masser i Danmark (Møens Klint
og Stevns), paa Øen Rügen, i England, Irland, Frankrig, Italien, Nordafrika,
Lilleasien o. s. v. Fremdeles findes der Kalksten med forskjellige, tildels
værdifulde Egenskaber i alle Formationer, snart nærmende sig Sandsten, snart
Skifer, snart krystallinske Stenarter.
Vi ville kun omtale den bekjcndte Solenhofersten, lithografisk Skifer;
den er en tæt, meget finkornet, lysegul eller graalig Kalksten, der findes
indlejret i Bajerns Juraformation i Lag, der er fra 6 til 12 Tommer tykke. Den
har faaet sit Navn af det Sted, hvor den bedste Sten af dette Slags brydes;
den er hidtil kun forefunden i de bajerske Donauegne ved Solenhofen og
Pap-penheim. Som Fig. 6 viser, bestaar den af utallige tyndere eller tykkere Lag,
der ligge ovenpaa hverandre som Bladene i en Bog. Disse Blade fortælle om
Jordens Udviklingshistorie: man finder nemlig opbevarede i dem Skeletter og
Aftryk af Fugle,. Fisk, Fluer, Krebs, Søanemoner, Muslinger, Koraller og alle
Slags Planter.
Lithograferne kunne dog kun anvende en ringe Del af disse Plader,
nemlig kun dem, der have en større Tykkelse, og som slet ikke ere skifrede.
De ligge i flere Lag, det ene over det andet, adskilte ved tyndskifrede
Stenlag, og udgjøre omtrent en Femtendedel af hele Stenmassen. En anden
Femtendedel spaltes i tynde Skiver af noget mere end en Kvadratfods Størrelse
og anvendes til Tagtækning. Atter andre Lag løsnes i store Blokke, der ved
Slag med en Hammer let lade sig spalte i tynde Plader, der bearbejdes og
slibes paa mange forskjellige Maader og anvendes til Gulvbelægning m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
