- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
36

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Kalksten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

KALKSTEN.

Naturlige Kalksten, der indeholde en vis Del Lerjord, have i Tekniken
fundet en vigtig Anvendelse som Cementer. I næste Bind af dette Værk
ville vi faa Lejlighed til at komme nærmere ind paa Omtalen heraf, og ville
derfor her nøjes med nogle korte Bemærkninger.

Cementet, der nu bruges i uhyre Masser til Vandbygninger, findes kun
meget faa Steder saa rigtig sammensat fra Naturens Side, at det kan
anvendes i sin oprindelige Tilstand. De Kalklag, der levere de passende
Cementsten, høre i Almindelighed til Liasformationen, og, hvor de findes, blive de
vundne med største Begjærlighed. I Frankrig er det navnlig Egnen om Grenoble,
der har opnaaet en stor Berømthed paa Grund af sine Cementbrud. Her
brødes saaledes paa et enkelt Sted i Løbet af en eneste Maaned ikke mindre
end 600,000 Pund af dette kostbare Materiale, der skulde benyttes ved
Kanalarbejderne paa Landtangen ved Suez. De gamle Romere have iøvrigt allerede
anvendt en cementlignende Mørtel til deres Bygninger.

Skjøndt saadanne Kalksten ere meget værdifulde og vigtige, navnlig
for den kemiske Industri, er vor Interesse dog ganske naturligt i langt højere
Grad knyttet til de Grene af den store Kalkstensfamilie, der ved deres Skjønhed
have fundet Anvendelse baade i Billedhugger- og i Bygningskunsten. Vi vende
derfor tilbage til Marmoret, der fra ældgammel Tid har tjent Menneskene som
Materiale ved Udførelsen af deres smukkeste Værker i Retning af Skulptur
og Arkitektur.

Det smukkeste Marmor forekommer i Grækenland (Paros) og
Norditalien (Karrara). Stenbrudene, der have ligget ubenyttede i Aartusinder, og
hvor de gamle Grækere hentede deres smukke Kunstmateriale, ere igjen i vore
Dage begyndte at tages under Behandling. Foruden det smukke og ganske
hvide Statuemarmor, der forekommer paa Paros og i Grækenland, har
Verdenshandelen ogsaa tilegnet sig Antikens berømte røde og grønne Marmorarter,
som de Gamle med stor Forkjærlighed anvendte til Udsmykning af deres
Bygningsværker, men som senere blot kunde faas fra Italiens Ruiner og
derfor naturligvis blot kunde anvendes med stor Sparsomhed, savet i tynde Skiver.
De gamle Marmorbrud ved Tynos Skylakia i Maina have, efterat man atter
har begyndt at bearbejde dem, leveret Søjler og Ornamenter til den nye
St. Paulskirke i Rom. Stenen har en prægtig mørkere eller lysere
Purpureller Cinoberfarve med grønne, hvide, røde eller sorte Aarer; den kan antage
en meget smuk.Politur og er en af de smukkeste Bjergarter, idet den altid
gjør en prægtig Virkning, hvad enten den anvendes til Søjler, Vægbeklædning,
Mosaik eller andet.

Hovedsædet for den italienske Marmorindustri ligger i Emilia, hvor der
i Distriktet Karrara Aar 1865 fandtes 546 Marmorbrud, der leverede tre
for-skjellige Slags Marmor i Statuemarmor, le blåne clair og le blåne turquin, samt
beskjæftigede omtrent 2300 Personer eller med andre Ord en Syvendel af
hele Befolkningen. I Aarene 1863—1865 blev der udført 3 Millioner
Centner herfra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free