Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Kalksten - Serravezza, Massa og Karrara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERRAVEZZA, MASSA OG KARRARA.
37
Foruden i Karrara findes der ogsaa i Massa Stenbrud,’ der indeholde
udmærket smukke Marmorsorter, men som desværre ligge saa højt, at
Transportomkostningerne blive meget ’betydelige. Det nærliggende Serravezza har
omtrent 100 Marmorbrud og leverer aarlig med 2000 Arbejdere henved en
halv Millioner Centner.
Serrarezza, Massa og Karrara. Paa Jernbanen mellem Livorno og Lucca
kommer man, efter at have passeret Pisa og Pietra santa ved det tyrrhenske
Hav, til Stationen Viareggio. Vil man besøge de verdensberømte Marmorbrud,
begiver man sig herfra først til den lille By Serravezza, der næsten danner
Midtpunktet i denne Egn, hvis Minaralskatte gjøre denne Del af Italiens Jord
saa rig. Serravezza ligger lige over for de to Steder, der ere mest berømte
for deres Marmor, nemlig Monte altissimo, hvor Michel Angelo under Leo X.,
for mere end tre Aarhundrede siden, lod Marmorbrud aabne, som derpaa i
lang Tid ikke mere bearbejdedes, og hvis Drift først igjen er begyndt for
omtrent 50 Aar siden, og Karrara, der i over to Tusinde Aar har leveret
Materiale foi’ Billedhugger- og Bygningskunstens smukkeste Frembringelser.
Serravezza har faaet sit Navn af to ubetydelig^ Strømme, Serra og
Vezza, der komme ned fra Bjergene og forene sig ved den nævnte By, for
derpaa under Navn af Versilia at gjennemstrømme Pietra santa’s frugtbare
Marker. Naar man følger en af disse Smaafloders Løb, vil man snart paa
de omliggende Højder faa Øje paa de terrasseformigt anlagte Marmorbrud,
som allerede paa lang Afstand ere kjendelige ved de stejle Stenvolde, der fra
Bjergenes Sider strække sig ned i Dalen, og som ved deres blændende hvide
Farve minde levende om nyfaldne Snemasser. De ere dannede af Affaldet fra
Marmorbrudene. Naar man kommer nærmere,’ hører man en underlig Blanding
af flere forskjellige Lyde: nemlig af Hammerslag, af Mølleværker, hvor
Blokkene slibes og poleres paa den ene Side, og af Save, der skjære
Marmorblokkene i Stykker af den ønskede Størrelse.
De Save, der benyttes hertil, have ikke Tænder, saaledes som de
almindelige; de bestaa af glatte Staalblade, og det angribende Middel er haardt
Kvartssand, der strøs paa, og som ved stadigt rindende Vand bringes ind
under Savbladet. — Denne Fremgangsmaade ville vist de fleste af Læserne
mange Gange have set anvendt i Stenhuggerierne, der navnlig beskjæftige sig
med Forfærdigelse af Gravmonumenter o. 1.
Foruden de Etablissementer, som tilsigte at bearbejde Marmorlejerne,
og hvortil der hører Smedeværksteder, Krudtmøller m. m., forekommer der i
de nærliggende Dale ogsaa saadanne, som tilhøre ganske andre Industrigrene.
Saaledes er f. Ex. Bottnio bekjendt for sine Bly- og Sølvværker. Ved
Kardose brydes Skifer, der anvendes overalt i Egnen, dels til Tagtækning,
dels til Ovnsten, da den udmærker sig ved sin Ildfasthed.
Serras og Vezzas Dale ere saa snevre, at Solen kun skinner der en
meget kort Tid af Dagen. Hist og her ligger der paa Bjergskraaningen en
lille ussel By, der er beboet af Grubearbejdere og Stenbrydere. Naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
