Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Serravezza, Massa og Karrara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERRAVEZZA, MASSA OA KARRARA.
39
af Arbejdere, hvoraf nogle sprænge, andre grovhugge de løsgjorte Blokke,
den uendelige Række af Arbejdskærrer og den lange Kjæde af Kvinder, som
paa deres Hoveder bære Kurve, der ere fyldte med ubrugeligt Marmoraffald,
som skal kastes ud paa de store Dynger; nu og da et durapt Brag af et
Sprængskud — alt bidrager til at fremkalde et ubeskriveligt Indtryk paa den,
der besøge Brudene ved Rondone.
Men, foruden den nu beskrevne kostbare Marmorsort og de tidligere
nævnte mere ordinære, af hvilke den hvide hyppigst anvendes til Kaminer,
Badekar, Møbler m. m., den almindelige blaa til Gulvfliser, Vaser og
Balustrader, den blaaaarede til Ornamenter, Søjler og Konsoller, forekommer der
ogsaa ædel Statuemarmor i Serravezzas Omegn.
Der er endog dem, der mene, at den er smukkere end Karraras, idet
den navnlig udmærker sig ved meget ensformig Sammensætning og ved et
særdeles udpræget krystallinsk Udseende. Den har en ren, mild hvid Farve
og er let at mejsle.
De Brud, der indeholde Statuemarmoret, ligge paa den sydlige
Skraa-ning af monte altissimo og saa højt oppe paa det 6000 Fod høje, meget stejle
Bjerg, at man kun vanskeligt kan komme til det, og ofte er der ikke nogen
anden Udvej for at bringe de løssprængte Blokke ned end at styrte dem ned
fra det stejleste Punkt. Langs Bjergets Sider er der med visse Mellemrum
opført Mure eller, som de her kaldes, Bastioner, for at skaffe den nødvendige
Plads tilveje til at kunne foretage Stensprængningsarbejderne.
Marmoret forekommer ikke her i vidtstrakte Lejer, men i vældige Stokke,
der ikke ville kunne brydes til Ende i de første Aarhundreder, og som i flere
Henseender ligne hvad Geognosterne kalde en Gangdannelse. Af de Brud,
der ligge paa Højden af det Pas, der leder fra Serra- til Vezzadalen, maa
nævnes Trambiserra, hvor Michel Angelo skal have arbejdet, og Vasajone,
som begyndte at bearbejdes i Aaret 1821. Fra denne Højde har man den
herligste Udsigt over Middelhavet med dets mange Øer. I klart Vejr ser
man Korsika og Sardinien, Monte Christo, Pianosa, Elba, samt Bugterne ved
Genua og Spezia, Havnene ved Toulon og Marseille m. m.
Fra denne Højde hentede man de Marmorblokke, der transporteredes
til St. Petersborg for at benyttes til Isakskirkens indre Beklædning.
Altissomo-marmoret besejrede Karraromarmoret i den Konkurrence, hvortil Kejseren af
Rusland havde indbudt i Aaret 1842, og inden tre Aars Forløb leveredes der
fra Stenbrudene ved Falcovasa, Pola og Vincarella tilsammen henimod
60,000 Kubikfod af det reneste Statuemarmor. Falcovasabrudene give den
bedste Sort Marmor, men, som Stenbryderne sige, la madre natura lo ha
por-tato troppo alto — Moder Natur har lagt det altfor højt op.
Denne ufordelagtige Beliggenhed er saa meget desto uheldigere for
Statuemarmoret som det i Almindelighed hugges i meget store Blokke, hvis
Transport, selv under sædvanlige Forhold, er forbundet med de største
Vanskeligheder. Den Marmorblok, som benyttedes til Dantes kolossale Statue,
der i Aaret 1865 blev opstillet paa Piazza Santa Croce i Florens, kom herfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>