Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Serravezza, Massa og Karrara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
SERRAVEZZA, MASSA OG KARRARA.
gaar op gjennem Vezzas Dal, naar man først til Stenbrudene ved Kosta,
hvor der tindes Marmor af alle Farver, baade ensfarvet og aaret eller plettet.
Man skj elner mellem bianco chiaro, blanco ordinario, bardiglio comune og
bar-diglio fiorito. Kun Statuemarmoi’ forekommer ikke her.
I Statuemarmoret er den kulsure Kalk næsten kemisk ren og
krystallinsk. De farvede Arter indeholde derimod Tilsætninger af Kulstof, hvis mere
øller mindre rigelige Tilstedeværelse betinger Farvens Mørkhed. Uagtet denne
bituminøse Tilsætning, der skriver sig fra Levninger af Urtidens Dyr og Planter,
har man ikke truffet Forsteninger i Serravezzas og Karraras Marmor, som
Geologerne have givet Plads blandt Juraformationens Kalkstensdannelser.
Har man passeret Stenbrudene ved Kosta, naar man ad Stien, der
uafladeligt bliver stejlere, til de smaa Byer Ruo sina og kommer forbi
Re-tignano og Stazzema, højt over sig, til Ron dorne, hvor Stenbrudene ende.
Vidtstrakte Udhulninger paa begge Sider af Vejen give en Forestilling om de
Masser af Marmor, der ere bievne tagne her, og af de vidt udbredte
Stenvolde, der, som allerede omtalt, ere dannede af Marmoraffald, kan man slutte
sig til Marmorbrydningens høje Alder.
Dette Marmor har et højst ejendommeligt Udseende; det er nemlig et
saakaldt Brecciamarmor eller Marmorbreccia, der bestaar af kantede
Brudstykker og Stenfragmenter samt Rullesten af den mest forskjellige Form
og Størrelse; de stamme fra tidligere Marmorlag, der ere bievne sprængte
ved en eller anden Naturrevolution, og som derpaa atter ved et cementagtigt
Stof ere bievne sammenføjede til en fast Stenmasse. Et eneste lille Stykke
kan saaledes vise Prøver paa alle de Marmorarter, som forekomme i denne
Egn, og, da det cementagtige Bindemiddel har en brun eller rød Farve, vil
man let kunne forstaa, at denn’e Marmorbreccia maa frembringe en storartet
smuk Virkning, naar den er bleven slebet og poleret og saaledes har faaet
den prægtige Glans, den er i Stand til at antage. Dette Slags Marmor har
ogsaa i umindelige Tider afgivet et meget søgt Materiale til Søjler,
Vægbeklædninger og andre arkitektoniske Ornamenter; det fra Rondone sætter
man dog allerhøjst; det kaldes i Kunstsproget Serravezzamarmor. Smukkest
er den Sort, som har Færskenblomstens Farve; desuden forekommer der
navnlig hvide, røde og violette Farvenuancer.
Marmorbreccian kaldes ogsaa mischio, blandet, eller africano efter en
Marmorart, som Romerne brøde i Afrika og navnlig anvendte til Søjler.
Middelalderen og specielt Renaissancen have med stor Forkjærlighed benyttet
denne Stenart, og overalt i italienske Paladser og andre Pragtbygninger træffer
man den i Form af alle Slags Stenhuggerarbejder. Med al sin Skjønhed har
den dog en stor Fejl: nemlig kun daarligt at kunne modstaa Vejrligets
Indflydelse. I fri Luft forvitrer den snart og egner sig saaledes bedst til
Ornamenter i Værelser.
Stenbrudene ved Rondone gaa dybt ind i Bjerget. Man bliver
ejendommeligt berørt ved at se den travle Virksomhed, der raader her: Savenes
skjærende Lyd, Hamrenes Slag paa Mejslerne, Lampernes maatte Skin, Vrimlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
