Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Serravezza, Massa og Karrara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERRAVEZZA, MASSA OG KARRARA.
41
uden indfødte Kunstnere har vor Thorvaldsen og Venetianeren Canova besøgt
dette Akademi. Der er vel i det Hele taget ikke ret mange af den nyere
Tids mere fremragende Billedhuggere, som ikke idetmindste engang have
besøgt denne By for at udvælge sig det kostbare Materiale, de skulle benytte.
Foruden de egentlige Kunstværker, som blive udførte her, forfærdiges
der desuden en Mængde Statuer, Reliefs o. s. v., der ganske vist kun ere
Efterligninger og paa en Maade udføres fabrikmæssigt, men som dog ikke
mangle et vist Kunstværd og ialtfald vidne om den plastiske Sands, der er
medfødt Italienerne. Man kan her se Afbildninger af hele Olympens
Gude-verden, i alle Størrelser, i alle mulige Stillinger og kopierede efter alle
berømte Kunstnere. Karraras Akademi ejer en righoldig Samling
Gibsafstøb-ninger af alle berømte antike og moderne Skulpturer.
Her modtager Karraras Ungdom sin første Undervisning, og de, der
vise Anlæg, faa derpaa Understøttelse for at kunne fortsætte deres Studier i
Rom. I Karrara er saa godt som hvert eneste Menneske fortrolig med Brugen
af Mejslen: den, der ikke har Talent til selv at skabe, udfører Kopier, og
den, der ikke forstaar at gjengive Anatomiens Hemmeligheder, udfører
Ornamenter eller simplere Stenhuggerarbejder eller bryder ialtfald Marmoret i
Stenbrudene. Foruden Marmorarbejdere ser man næsten kun Oxedrivere i disse Egne.
Karraras Marmorbrud ere bievne bearbejdede i umindelige Tider;
allerede Etruskerne forsynede sig fra denne Egn. Ved Indvandringer af
barbariske Folkeslag forfaldt Stenbrudene, og der gik ofte længere Tid hen uden
at de bearbejdedes, da der nemlig slet ikke føltes nogen Trang til kunstneriske
Frembringelser. Fra det Ilte Aarhundrede at regne, da navnlig Pisa brugte
overordentlig Masser karrarisk Marmor til sine Pragtbygninger, Domkirken,
det skjæve Taarn, Baptisteriet og Campo Santo, er Virksomheden i disse
Stenbrud dog aldrig standset. Senere blev Frankrig, navnlig Paris og
Ver-sailles, en god Kunde. Stenblokkene transporteredes dengang op ad Rhone
til Lyon, dernæst ad Saöne og de Kanaler, der sætte denne Flod i
Forbindelse med Seine. Denne Rejse skal undertiden have varet to Aar. Nutildags
gaar Transporten gjennem Gibraltarstrædet og over Rouen. Vejen
tilbagelægges nu paa to Maaneder.
Hovedoplagsstederne af karrarisk Marmor findes i Genua, Livorno og
Marseille; i sidstnævnte By er der store Etablissementer, hvor Stenen bliver
bearbejdet, savet og poleret, og hvor man desuden ogsaa bearbejder Marmor
fra det sydlige Frankrig, Onyxmarmor fra Algier, sort Marmor fra Lüttich;
disse Marmorsorter anvendes navnlig til Taffeluhre, Vaser, Kaminer,
Kandelabre og lignende Gjenstande, som derpaa i Almindelighed enten her eller i
Paris blive forsynede med Bronce- eller Guldudsmykninger.
Ved Kalmården i Sverig har man i længere Tid brudt Marmor til
Trapper, Søjler og alleslags Smaasager. Saavel dette Marmor, som en anden
smuk rød Sort Dolomitmarmor fra Snarum i Norge, indeholder Serpentin.
Ogsaa paa mange andre Steder i Norge og Sverig finder man tildels smukke
Marmorarter, som dog endnu ikke have fundet nogen videre Anvendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
