Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Gibs og Alabast - Serpentin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 GIBS OG ALABAST. SERPENTIN.
Gibs og Alabast ere for saa vidt beslægtede med Kalkstenene, som ogsaa
deres basiske Bestanddel er Kalkjord.
Gibs er en kemisk Forening af svovlsur Kalkjord og Vand. Farven
er i Almindelighed hvid eller graa, Strukturen fintkornet, sukkerlignende. Den
klareste, mest gjennemsigtige Gibsart er Marieglas; den tætte, fintkornede,
ganske hvide Art kaldes Alabast. I Almindelighed danner denne Stenart
temmeligt tynde Lag mellem andre Stenformationer, men kan dog ogsaa
undertiden danne hele Bjerge; den er altid Stensaltets trofaste Ledsager.
Da Gibsen er temmelig let opløselig i Vand, bliver den kun sjeldent
anvendt som Bygningssten; dens Egenskab at afgive sit Vand ved Glødning
og atter begjærligt at opsuge dette Stof, naar det derpaa fugtes dermed, gjør
den meget anvendelig til Stukkaturarbejder, til Afstøbninger af Statuer, til
kunstigt Marmor, som man faar ved at udrøre Gibsstuk med forskjellige
Farvestoffer o. s. v. Ubrændt Gibs er et fortræffeligt Gjødningsmiddel.
Af Alabast forfærdigede allerede de Gamle alleslags Luxusgjenstande;
navnlig i Ægypten satte man stor Pris paa denne Stenart, som man med
For-kjærlighed anvendte ikke alene til Forfærdigelse af mindre Vaser og Kar,
saasom Salve- og Sminkekrukker, men ogsaa til indvendig Vægbeklædning.
Da denne Sten er saa let at bearbejde, maatte den ganske naturligt opfordre
til Anbringelse af Billedhuggerarbejder og Indgraveringer. Mange ægyptiske
Tempelmure beklædtes med Alabastplader, hvorpaa der var indgraveret
Jagtog Fiskeristykker. Grækerne benyttede næsten udelukkende denne Sten til
deres Krukker med Olier og Salver til Toiletbrug.
Nutidens Alabastindustri er stærkest udviklet i Italien, navnlig i
Flo-rens; her forfærdiges alle mulige Slags Luxusgjenstande af Alabast, saasom
Bordopsatser, Skaale, Uhrstativer o. s. v. og desuden en stor Mængde tildels
meget smukke Gjengivelser i formindsket Maalestok af Billedhuggerkunstens
og Bygningskunstens Mesterværker.
Serpentinen kan nærmest stilles ved Siden af Marmoret og Alabasten,
rigtignok ikke med Hensyn til dens mineralogiske Natur, men paa Grund af
dens Anvendelse; thi, ligesom disse, benyttes den mere som Kunst- end som
Bygningsmateriale.
Serpentinen er for saa vidt en ejendommelig Sten, som den væsentlig
bestaar af vandholdige Magnesia-Silikater. Hovedmassen dannes af Mineraliet
af samme Navn, der i sin reneste Form, ædel Serpentin, udmærker sig ved
sin smukke grønne Farve og er skikket til mangesidig Anvendelse i
Kunstindustrien. Ved Siden heraf bestaar Serpentinen af mange andre Mineralier,
hvoriblandt navnlig maa fremhævos Asbest, Granater, Svovlkis, Magnetjern,
Glimmer, Broncit og Talk, fordi de ofte give Stenen en karakteristisk Tegning
eller Farve. Den uralske Serpentin er ogsaa platinholdig.
De Lærde ere endnu uenige med Hensyn til Serpentinens Oprindelse,
men rimeligst er det at antage, at den er en egen eruptiv Bjergart; den har
i Almindelighed mørkegrøn, men undertiden dog ogsaa mørkerød, brun eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
