- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
46

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Skifer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

SKIFER.

Gravmonumenter, Bord- og Billardplader, Gulv- og Fortovssten o. s. v., blive
spaltede i den passende Størrelse for derpaa at saves og hugges i den Form,
man ønsker, samt glattes. Men den største Del af dem spaltes med
Jernknive i tynde Skiver, hvorpaa man aftegner den Form og Størrelse, som
Pladerne skulle have, enten fir-, sex- eller ottekantede. Selve üdskjæringen
foregaar ved Hjælp af en stor Maskinsax.

Efterhaanden som Tagskiferlagets Brydning skrider fremad i Dybden,
blottes efterhaanden mere og mere af den Lerskifer, der ligger bag ved den,
dens saakaldte Liggende, der nu viser Tilbøjelighed til at løsne sig og styrte
ned paa Arbejderne, og desværre indtræffer der ikke sjeldent beklagelige
Ulykker paa Grund heraf. Liggendet bliver derfor ofte undersøgt af
Arbejds-formændene, og, saa snart man opdager noget, der er paa Veje til at glide
ud, maa det strax skaffes bort. Det bliver derfor undertiden nødvendigt at
nedfire Arbejdere, som, bundne til stærke Reb, angribe det farlige Sted med
Hakke og Bor eller andre Redskaber.

Egnen omkring Gräfenthal i Thüringerwald har ogsaa betydelige
Tag-skiferbrud. Her forekommer ogsaa Skifer af en saadan Beskaffenhed, at den
kan benyttes til Tavler og Grifler. Man kan her faa jevne Plader af henimod
20 Fods Længde og 6 til 10 Fods Brede med kun 2 Tommers Tykkelse. I
næliggende Fabriker forsynes Tavlerne med Rammer og forsendes derpaa over
hele Jorden. Skiferbrudene ved G o siar i Harzen ere næsten lige saa
betydelige som Lehestens og Gräfenthals. Ogsaa disse levere et udmærket
Tagtækningsmateriale, som, i Lighed med Thüringens og Rhinegnens Skifre, er
bekjendt for sin store Fasthed og Spaltelighed.

England har ogsaa adskillige Skiferbrud; saaledes er der adskillige i
Wales, der i Omfang overtræffe de tyske. Den Skifer, der brydes her,
anvendes ikke alene til Tagbeklædning, men forekommer ogsaa i Handelen i Form
af store slebne Blokke eller Plader. I Skiferbrudet Penrhyn, som er et af
de største, er der beskjæftiget over 2000 Arbejdere, og det leverer hver Dag
5000—7C00 Centner færdige Varer.

Dette Brud har en halvt afrundet Form; det er over 600 Fod bredt
og omtrent 3C00 Fod langt. Ogsaa her brydes Skifren i Strosser, men disse
Trin ere 40—60 Fod høje, og den samlede Højde af de 11 Etager, hvoraf
Brudet bestaar, beløber sig til omtrent 600 Fod. Hver Afsats har sin egen
Sporvej, og den samlede Længde af alle disse Sporveje beløber sig til over
en Mil. Brudet drives ved Sprængning med Krudt, hvoraf der hvert Aar
bruges 6000—8000 Pund. Hver Time bliver der givet Signal til Sprængning,
og der skydes da i Almindelighed 30 — 50 Skud paa engang. Vognene med
Skiferstenene kjøre paa Sporvej ned til Havnen, hvor der altid ligger Skibe
nok færdige til at indlade. Den aarlige Nettoindtægt af dette Brud beløber
sig til c. 350,000 Kroner.

Frankrig har meget betydelige Skiferbrud i Omegnen af Angers. I
Norge er der gode Skiferbrud i Valders, i Gudbrands- og Østerdalen m. fl.
Steder. I Sverig findes der navnlig Skiferbrud i Vermland og Vestmanland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free