Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Skifer - Sandsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDSTEN.
47
Tegneskiferen omfatter de mere kulholdige, sorte, løse og bløde
Skiferarter, der benyttes under Navn af Sortkridt.
Kiselskifer er en mere eller mindre tæt Bjergait, som for
Størstedelen bestaar af Kiselsyre, der ved Indblanding af fint Ler, Jernilte, Kul m. m.
har faaet en næsten ganske sort, sjeldnere en brun eller graa Farve. Den
sorte Kiselskifer kaldes lydisk Sten eller Probersten, naar den er aldeles
tæt; den benyttes til af Stregens Farve og Glans at bedømme, hvor meget
ædelt Metal, guld- og søhholdige Blandinger indeholde.
Sandsten. Som allerede nævnt, bestaar denne Sten hovedsagelig af finere
og grovere Kiselkorn eller Sand med iblandet Jernilte, Kiseljord, Kalk og
Lerjord, der have lagt sig i Mellemrummene mellem Kiselkornene og derved
kittet dem fast sammen. Efter dette Bindemiddels Natur faar ogsaa
Sandstenen Navn, saasom Lersandsten, Jernsandsten o. s. v., ligesom dette ogsaa
for Størstedelen betinger Sandstenens Farve, der er højst forskjellig, snart
graa, gul eller rød, snart grønlig, sjeldent ganske hvid. Undertiden vexle
flere Farver stribevis i et og samme Stykke, hvorved Stenen kommer til at
vise sig flammet, baandtegnet eller aaret.
De fastere Sandsten forekomme i Almindelighed i tykkere og tyndere
Lag, der ofte ere lodret kløftede i prismatiske Stykker. Nogle Arter
Sandsten, der høre til Kridtformationen, have af denne Grund faaet Navn af
Kvadersandsten. Jo større disse Blokke eller Kvadre ere, desto
værdifuldere er Stenen. God Sandsten maa kunne taale at bearbejdes glat og at
slibes uden at springe i Stykker; den maa ikke lade sig paavirke af Kulde
og ikke altfor længe fastholde den Fugtighed, den optager fra Luften.
Grovkornede Sandsten benyttes til Mølle- og Slibesten; forskjellige lerholdige
Sandstensarter, der slet ikke kunne benyttes til Bygningsmateriale, finde
derimod god Anvendelse som ildfaste Sten i Smelteovne og blive brugte til
Mølle- og Slibesten.
I Omegnen af Trier, i Moseldalen, i Nærheden af Pirna ved Elben samt
i de maleriske Klippelabyrinther ved Adersbach og Weckelsdorf findes der
Sandsten af udmærket god Beskaffenhed.
Sandstensbrudene i det sachsiske Schweits, navnlig de ved Pirna,
Lohmen, Liebethal og Cotta, have et betydeligt Omfang. Bjerget er af
Naturen delt i store Flader og prismatiske Stykker; fastere Lag skifte med
mere løse. Klippevæggen, der har en Højde af indtil 130 Fod, er inddelt, i
trappeformede Afsatser for at lette Adgangen til Bearbejdelse af de højere
liggende Klippestykker. Arbejdet foregaar paa den Maade, at man hugger
saa meget som muligt bort af det løsere Lag, der ligger under det
Sandstensmateriale, der kan bruges til Bygnings-, Mølle- og Slibesten. Man arbejder
under Klippen eller hugger en Skram, som Stenbryderen kalder det. Til
Støtte for denne underminerede Stenmasse anbringes der korte Stiver eller
Stempler. Medens dette Arbejde foregaar under Stenlaget, er der andre
Stenarbejdere, som ere beskjæftigede med ovenfra at bore Huller til Sprængning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
