Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
51
skjellige andre Maader. Disse Forstyrrelser i Lagenes oprindelige Beliggenhed
høre til de vigtigste Betingelser for det organiske Livs Fortsættelse, saaledes
som dette Liv nu findes udbredt over Jordens faste Overflade, thi derpaa
beror navnlig den Maade, hvorpaa Vandets underjordiske Løb foregaar, dets
Opsamlen i Aarer og Kildespring.
I det foregaaende er det udviklet, at de forskjellige Bjergarter,
Kalksten, Sandsten, Skifer, Sand, Ler, Granit o. s. v. ere i Besiddelse af meget
torskjellige Egenskaber. Flere af dem, saaledes Lerarterne og flere Slags
Skifre, udmærke sig ved at hvert enkelt Lag er saa tæt og fast
sammenhængende, at de ikke tillade Vandet at slippe igjennem; andre, f. Ex. mange
Kalksten, have mange grovere og finere Sprækker og andre Utætheder; endelig
findes der mange Bjergarter, saasom løse Sandsten, Grus, Rullesten, Sand
m. fl., der kun gjøre ringe eller næsten slet ingen Modstand mod Vandets
Gjennemsivning. Men i de sedimentære Dannelser omskifte nu næsten overalt
de vandtætte og de vandførende Lag. Den Fugtighed, der trænger ned
i Jorden i Form af Regn, Dug o. s. v. formaar derfor ikke at bane sig Vej
overalt, men samler sig hist og her i saadanne Lag, der kunne gjennemtrænges
afVandet, men som forneden — ogsaa ofte foroven — omgives af vandtætte
Fig. 11- Kildedannelse paa Grænsen mellem vandførende og vandtætte Lag.
Lag. Naar nu de vandtætte Lag ligge skraanende eller bøjede, danne de et
Slags Rørledninger eller underjordiske Vandbeholdere, hvoraf man let kan
forstaa, hvorledes en Kilde danner sig.
Naar i Fig. 11 det nedre, skraanende og ikke skyggede Lag er vandtæt
Ler, og der derovenpaa ligger en Bjergmasse, der bestaar af Kalk- eller
Sandsten, og som kan gjennemtrænges afVand, vil den Fugtighed, der trænger
ned i Jorden, suge sig ind i den som i en Svamp og sive ned gjennem den,
indtil det træffer Overfladen af det vandtætte Lerlag. Adlydende
Tyngdelovens Bud fortsætter Vandet nu sit Løb nedad den skraanende Flade, og
der, hvor denne træder frem for Lyset, maa Vandet naturligvis vælde frem:
der maa danne sig en Kilde. Saaledes fremkommer i Virkeligheden enhver
Kilde, hvad enten nu alt er blevet saa simpelt ordnet fra Naturens Side som
i det nysanførte Tilfælde, eller Vandet maa bane sig Vej gjennem og følge
det mest indviklede "og bugtede Lag. Hovedsagen er og bliver, at Vandet i
sit underjordiske Løb træffer paa et vandtæt Lag, hvor dette ligger højere
end det Punkt, hvor det udmunder, og hvor ogsaa Kilden springer frem.
En Kilde vælder desto rigeligere frem, jo større det vandførende Lags
opsugende Overflade er; den vil flyde desto mere vedholdende og regelmæssig,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
