Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Indledende Bemærkninger - Jordbor og Jordboring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. JORDBORENE.
jo mægtigere Laget er, jo mere det kan optage af den Fugtighed, der trænger
ned i Jorden. Det er nemlig klart, at den Fugtighed, der ved Nedbør
kommer til efterat den porøse Stenmasse er ble ven vel fyldt med Vand, strax
maa strømme bort paa selve Jordens Overflade, hvorved det altsaa gaar tabt
for Kilden. I Kalk- og Sandstensegne findes der mange Steder Kilder, der
ere saa stærkt rindende, at de ere i Stand til at drive Mølleværk.
Ere Lagene derimod bøjede saaledes som Fig. 12 antyder, og naar
derhos det vandførende Lag a ligger omsluttet af to vandtætte, b og c,
kommer det Vand, der efterhaanden optages ved det vandførende Lags højere
beliggende Punkt A, til at vælde frem ved det lavere beliggende Punkt B‘.
I Dalen, der ligger mellem A og B‘, kan der ikke fremvælde nogen Kilde fra
Laget a, under Forudsætning af at Laget b er fuldstændig vandtæt. Borer
man derimod et Hul p Q gjennem Laget b ned til det vandførende Lag a,
maa Vandet stige op gjennem det borede Hul som Følge af det Tryk, som
udøves af det Vand, der staar i det vandførende Lag mellem A og Q og
mellem B’ og Q. Vandet i p 0 stræber nu at stille sig i Højde med den
horisontale Linie B B‘. Naar nu —
saaledes som Tilfældet er i
Afbildningen — denne ligger højere end
Hullets øverste Ende, ved p, og der
altsaa endnu her udøves et Tryk
nedefra, kan Vandets Udpresning gjennem
den snevre Aabning ske med saa stor
Voldsomhed, at der dannes et
Springvand, der endog kan kaste sin Straale
op over Linien B B’ som Følge af det
betydelige Vandtryk i Benet A Q, der
svarer til Højdeforskjellen A B.
Saadanne rørformige Huller ned
til de ofte dybt liggende vandførende Lag tilvejebringes ved Hjælp af
Jordbor. Methoden er meget gammel, saaledes som det fremgaar af den borede
Brønd i Jupiter Ammons Oase, det nuværende Siva. Ogsaa Kineserne have
i umindelige Tider forstaaet at skaffe sig Vand ved Boring i Jorden.
I Europa har man ligeledes tidligt anvendt borede Brønde, ikke alene
ved Grubedrift, men ogsaa og navnlig ved Bearbejdelse af Saltkilderne. En
af de ældste borede Ferskvandsbrønde, man kjender, findes i Calais; den
boredes omtrent Aar 1200. I Frankrig kaldes dette Slags Brønde artesiske
efter Provinsen Artois, hvor de meget tidligt skulle have været anvendte, og
denne Benævnelse er herfra gaaet over i de fleste andre Sprog. I Tyskland
findes der ved Soden i Kurhessen en meget gammel artesisk Saltbrønd; den
blev kastet til under Krigene 1618—1648 og fandtes først igjen Aar 1833.
Jordborene. Som allerede antydet, anvendes Jordborene ikke blot til
Boring af Kilder. Man benytter dem ogsaa, naar man vil undersøge Beskaffen-
Fig. 12. Brøndboringens Theori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
