Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Jordbor og Jordboring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
JORDBORENE.
Fig. 16—17.
Kron-bor og Mejselbor.
Bund, styres det ved Hjælp af et Tværstykke af samme Slags, som det vi
have omtalt ved Beskrivelsen af Boring i løse Lag, men, medens det ved
Arbejde i Ler, Sand o. 1. tillige skal tjene til at løfte hele Boreapparatet,
og derfor maa være meget stærkt, skal det, som antydet, her kun anvendes
til Styring af Mejselboret, og det er derfor kun temmelig svagt. Boret
optages og nedhænges ved Hjælp af det tidligere omtalte Gaffeljern og en Hage,
der er fastgjort til en stærk Line.
Jordborets vigtigste Del, Understykket, har et meget forskjelligt
Udseende efter Boringens og Stenlagets forskjellige Beskaffenhed. Til Boring i
Sand og Ler anvendes ofte Understykker af den Form, som er gjengivet i
Fig. 13; dets nederste Del bestaar da af et lille cylindrisk eller konisk
Jernrør, der er aabent i den ene Side. Naar det under stærkt Tryk drejes rundt
i Ler eller Sand, fyldes det efterhaanden dermed, og Understykket maa
derfor efterhaanden tages op og renses. Naar Boringen skal
foregaa i en Bjergart, hvor det nubeskrevne Understykke ikke
er i Stand til at trænge ned, anvender man et Mejselbor
(Fig. 17) af Staal, der fastskrues til den nederste Del af
Bore-skaftet, og hvis Diameter bestemmer Borehullets Størrelse.
Som allerede sagt foregaar Boringen nu ved Stød, idet
man uophørligt hæver og derpaa atter slipper det tunge
Boreapparat, der er sammensat af flere sammenskruede Dele, og
samtidigt drejes det hver Gang en lille Smule, saaat
Mejsel-borets skarpe Kant efterhaanden kommer til at ramme hvert
enkelt Punkt af Borehullets Bund. Herved fremkommer,
ligesom ved almindelig Stenboring, et smalt cylinderformigt Hul,
der lidt efter lidt bliver dybere. Naar den Stenart, hvori der
bores, ikke overalt er lige haardt eller sejgt, hænder det let,
at Mejselboret bliver fastklemt paa et blødere Sted, hvor det
trænger dybere ned, idet det falder. I saadanne Tilfælde
foretrækker man det saakaldte Kronbor (Fig. 16), der har
to skarpe Flader, der skjære hinanden under en ret Vinkel.
Medens der bores, maa Borehullet tildels være fyldt
med Vand, forat det, der bores løst, kan holdes opslammet. Efterhaanden
bliver dette Slam dog saa sejgt, at det hindrer Boret i at trænge ned, og
det maa derfor skaffes bort. Dette sker ved Hjælp af Slamøsen eller
Sandøsen, en hul Jernblikcylinder, hvis Bund er indrettet omtrent som
Klapventilerne i den almindelige Sugepumpe; den fires ned og føres gjentagne
Gange hurtigt op og ned. Herved stødes Ventilen op, og Slammet trænger
ind i Cylindren. Naar denne derpaa hejses op for at tømmes, holdes Klappen
naturligvis lukket ved selve Slammets Tryk. Man underkaster dette Bo
remel eller Boreslam en nøjagtig Prøve, da man kun herved bliver i Stand
til at faa Oplysning om den kemiske Beskaffenhed af det Stenlag, hvori
man borer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
