Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Jordbor og Jordboring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBORENE.
53
Fig. 13—15. Forskjellige
Slags Jordbor.
heden af de Stenlag, der findes dybt nede i Jorden; navnlig ere de bievne
meget anvendte i flere Aarhundreder ved Søgning efter Malm- og Kullejer,
Stensalt m. m. Desuden ere Jordborene til stor Nytte, naar man vil skaffe
frisk Luft ned i en Grube, eller naar man ved Schaktningsarbejde vil bore
ned gjennem Bjerget til et dybere liggende Sted og saaledes skaffe Afløb for
det Vand, dei’ har samlet sig i Schakten. Jordboret er med andre Ord et
overordentlig vigtigt Redskab, naar man vil bemægtige sig Skattene i Jordens
Indre, og vi ville derfor begynde dette Afsnit med en nærmere Beskrivelse af det.
Det ældste og simpleste Jordbor, som endnu anvendes mange Steder,
naar man søger efter Ler til Pottefabrikation, Guldsand p " ” ’
af Jernblik og havde den Form, som er antydet i
hos-staaende Fig. 15. Det forsynedes med et almindeligt
Træskaft som en Spade. Det kan dog ikke bruges
til Dybdeboring; til saadanne Arbejder anvendte man
allerede tidligt stærkere Jernredskaber, der
hovedsagelig bestode af tre forskjellige Dele, der vare
skruede til hinanden, nemlig Understykket, Skaftet
og Overstykket. Hver Borestang, der er 10—12 Fod
lang, er i sin øvre Ende forsynet med en stærk Skrue
og i sin nedre Ende med en Skruemoder. Da nu
ogsaa Hovedstykket forneden har en lignende beskaffet
Skruemoder, og Understykket foroven en Skrue, der
passer til Skaftets Skruemoder, vil det let indses,
hvorledes man bærer sig ad, naar Instrumentet skal
samles. Henimod begge Ender ere de som oftest
runde eller ottekantede Stykker smedede firkantede
for at man skal kunne tage om dem med Skruenøgler,
naar de skulle skrues til eller fra hinanden. Hvert
Stykke er desuden nær ved sin øverste Ende forsynet
med en udstaaende Valk, forat man nedefra kan
gribe om det med et stærkt Gaffeljern og holde det
i en hængende Stilling over Borehullet. Hovedstykket
er foroven forsynet med et stærkt, rundt Hul, der er
1—2 Tommer vidt, og hvori der kan indskydes et
Tværstykke. Med dette Tværstykke drejes og styres Jordboret, der saaledes
graver sig ned i løsere Stenlag, saasom Ler og Sand.
I fast Bjerg foregaar Arbejdet derimod paa den Maade at
Boreappa-ratet den ene Gang efter den anden løftes op og derpaa hurtigt slippes; det
tunge Instruments Stød mod Bunden af Borehullet hidfører saaledes den
tilsigtede Virkning. Hele Borestangssystemet hænger ned fra den ene Ende af
en vuggende stærk Vægtstang, Svinget, der ved sin Bevægelse opad løfter
Boret. Man lader dog aldrig Boret blive løftet for højt op, da det ellers let
vilde kunne sønderbrydes, naar det derpaa falder ned igjen. For at
Mejselboret ikke altid ved sit Fald skal træffe det samme Punkt af Borehullets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
