Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Interessante Boringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
INTERESSANTE BORINGER.
saadant Lag, desto højere Varme kan man vente hos den opspringende
Vandstraale.
Varmen, der saaledes tiltager med Dybden, synes ogsaa at være
Aar-sagen til, at de tre nysnævnte Kilder kaste deres Straaler i forskjellig Højde.
Vandet holder Kulsyren opløst paa samme Maade som det er Tilfældet med
mousserende Vine eller Seltersvand. Man har udfundet, at varmt Vand, og
ligesaa Vand med stor Saltholdighed, kun er i Stand til at tilbageholde en
ringe Mængde Kulsyre, naar Trykket ikke er meget stærkt. Man ved derhos,
at jo dybere man borer i et og samme vandførende Lag, desto mere
saltholdigt bliver det optrængende Vand, hvad der kommer af, at det ferske Vand,
som Luftens Fugtighed afgiver til Jorden i Form af Regn, Dug o. s. v.,
forekommer i større Mængde i de øverste Lag af Jordens Overflade, hvorved
alt-saa det der fundne salte Vand bliver mere fortyndet ved Blanding med det
ferske Vand, end længere nede i Jorden. Forholdet mellem Varme og Tryk
er altsaa i væsentlig Grad bestemmende for den Mængde Kulsyre, som
Vandet i de varme Kilder har været i Stand til at binde. Stærkt Tryk forøger
Kulsyreholdigheden, høj Varme formindsker den, og det kommer nu ganske
an paa, om Trykket eller Varmen har Overvægt.
Naar et Vandforraad, der findes samlet i Jorden, træffes af Boret,
ophører paa dette Punkt Trykkets Virkning, medens Varmens udjagende Kraft
uformindsket vedbliver. Der udvikles altsaa Kulsyre, der driver det salte
Vand op gjennem Borehullet i Form af Skum.
Antage vi, at de underjordiske Vandsamlinger, der forsyne Borekilderne
i Nauheim, uagtet deres forskjellige Saltholdighed og Varmegrad, som Følge
af det med Dybet voxende Tryk, overalt holde samme Mængde Kulsyre, f. Ex.
2 Kubikfod Kulsyre for hver Kubikfod Vand, vilde der, naar Trykket ophører,
af denne Vandmængde i »Friedrich-Wilhelms Quelle« bortgaa mere end l3/4
Kubikfod Kulsyre, i »grosse Sprudel« omtrent P/a og i »kleine Sprudel« kun
omtrent 1 Kubikfod, eller, med andre Ord, 1 Kubikfod Vand vilde i den
førstnævnte Kilde give mindst 23/4 Kubikfod Skum, og i de to andre kun omtrent
2x/2 og 2 Kubikfod. At Vandet i de to sidste Kilder kan binde mere
Kulsyre, kommer af deres mindre Varme og ringere Saltholdighed.
Disse Skummasser omgives af Borehulsrørene. Hvor Vandets Volumen
forøges mest, eller hvor et og samme Maal Vand afgiver den største Mængde
Skum, maa- dette bevæge sig op- gjennem Røret med den største Hastighed,
det vil sige, at Kilden maa sende sin Straale højest i Vejret. Og omvendt:
hvor den mindste Mængde Kulsyre frigjøres, trykkes Vandet med mindst
Hastighed op gjennem Røret; den opkastede Straale bliver altsaa lavest.
Kilderne i Nauheim give daglig 3 Millioner Potter Saltvand og
hen-imod 200,000 Kubikfod Kulsyre. Vandet fører daglig en saadan Mængde
jordagtige Stoffer med sig i opløst Tilstand, at de, hvis de kunde opsamles,
vilde veje omtrent 10,000 Pund, naar de først vare tørrede.
Kissingens »Riesensprudel« fortjener at nævnes ved Siden af
Nau-heimkilderne. Skjøndt dens Vandstraale kommer fra en Dybde af c. 2000 Fod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
