Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordbor og de borede Brønde - Interessante Boringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INTERESSANTE BORINGER.
63
er dens Temperatur dog ikke saa høj. Dens Straale hæver sig 90 Fod i
Vejret, men man lader den ikke altid spille — ligesom ogsaa
»Friedrich-Wil-helms Quelle« i Nauheim kun nu og da faar Lov at stige op med hele sin
Kraft — for ikke at berøve andre nærliggende Mineralkilder deres
Kulsyreholdighed.
Til disse Brønde slutter der sig den 28 Grader varme Kilde ved
Badestedet So o den i Nassau, hvis Borehul kun har en Dybde af c. 500 Fod. —
Ogsaa ved Ort i Spessart var der tidligere en lignende Kilde.
Ved Rehme i Weseregnen, ved Badestedet Oeynhausen, findes der
en Saltkilde, der kommer fra en Dybde af 2150 Fod, og som i denne
Henseende kun staar tilbage for Kilden i Mondorf ved Mosel, hvis Dybde er
2260 Fod. Denne har dog ikke været af saa stor Betydning som Kilden ved
Rehme, der har givet Anledning til Grundlæggelsen af et berømt Badested.
Det hører til Sjeldenhederne at Borehuller give Springbrønde med ferskt
Vand; skal dette ske, udkræves der særligt gunstige Aflejringsforhold i de
Bjergmasser, hvori man borer. En berømt Springbrønd af dette Slags er den,,
der boredes i Grenelle, og som giver Paris omtrent 1 Million Potter Vand
om Dagen. Dens Vandmængde blev mindre, da den artesiske Brønd i Passy
— hvorom nedenfor — var bleven boret.
Paa de algierske Sletter have franske Geologer opdaget nogle
Strækninger, som egne sig godt til Boring af artesiske Brønde, der heldigvis kun
give ferskt Vand og saaledes ere bievne af stor Betydning for disse Egne,
der netop i denne Henseende have været saa stedmoderligt behandlede af
Naturen. Dette Arbejde maa betragtes som en stor Triumf for Videnskaben.
Boringsarbejdet i Passy vidner derimod snarere om en sjelden Grad af
Dygtighed hos den ledende Ingeniør, og vi tro derfor at burde omtale dette
Foretagende noget nærmere.
Paris led af en følelig Vandmangel. Byen maatte tildels nøjes med
det urene Seinevand, der rigtignok først blev underkastet en dog ganske
utilfredsstillende Filtrering, inden det benyttedes som Drikkevand. For at
forsyne Indbyggerne med denne Nødvendighedsartikel, havde man allerede
vedtaget en Plan, der gik ud paa at bore flere nye Brønde med 8—12 Tommers
Diameter, ganske som den i Grenelle, da den oftere nævnte Ingeniør Kind
tilbød at grave en Brønd af hidtil ukjendt Størrelse. Borehullet skulde endnu
paa sit laveste Punkt have en Diameter af 2 Fod og kaste en Vandmasse af
220,000 Kubikfod i Døgnet 80 Fod op over det højest liggénde Punkt i
Bou-logneskoven. Omkostningerne maatte ikke overstige 250,000 Kroner, og
Arbejdet skulde være udført i Løbet af et eller to Aar. Kind yar saa sikker
paa et heldigt Udfald af dette Foretagende, at han i Kontrakten lod indføre
en Bestemmelse om, at hvad der kunde spares i det nysnævnte Beløb skulde
deles lige mellem Byen Paris og ham.
Inden man tog en endelig Beslutning, vilde man først søge at komme
til Klarhed med Hensyn til følgende: 1° om en ny Brønd kunde bores uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
