Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Indledende Bemærkninger - Grubedriftens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ßg INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. GRUBEDRIFTENS HISTORIE.
’Smeltningsproces, og, da man i Tidens Løb indhøstede større og større
Erfaring i denne Henseende, lærte man ogsaa at bearbejde flere forskjellige Slags
Malmer, hvorved man altsaa fik Kjendskab til bestandigt flere Metaller.
Næst efter de Metaller, der forekomme i ren Tilstand, anvendte
Mennesket naturligvis dem, der lettest kunde udvindes af deres Malmer, nemlig
Kobber, Tin og Bly. Hertil kom først senere Jernet, hvis Fremstilling er
forbundet med langt større Vanskeligheder. Saasnart Jernet var blevet
be-kjendt, afløste det Broncen, den Legering af Kobber og Tin eller Zink, som
har givet en hel Tidsalder sit Navn, og blev nu næsten udelukkende benyttet
til Redskaber og Vaaben af det mest forskjellige Slags.
Da Mennesket først havde lært at fremstille Bronce og at forfærdige
Redskaber deraf, maatte Kulturen pludseligt gjøre et Kæmpeskridt fremad:
nu havde man Midler til at trænge ind i Bjergenes Indre for at opsøge disse
Malmer, der tidligere kun havde været tilgængelige i ringe Grad, og tilegne
sig dem i større og større Masser. Bjergværksdrift var virkelig allerede meget
udbredt i Broncealderen.
Haand i Haand med Metallernes forøgede Anvendelse gik nu ogsaa
Menneskeheden selv fremad. Det er ikke Sølvet og Guldet, men Kobberet,
Tinnet og Jernet, der have forbedret Menneskets Stilling. Raastoffernes
Til-godegjørelse og kunstneriske Bearbejdelse er kun blevet mulig ved Hjælp af
disse Metaller, og derhos kunne mange af de Instrumenter, Videnskaben og
specielt Naturvidenskaben anvender, ikke ret vel tænkes mulige uden dem;
ja, mange af de vigtigste Perioder i Fysikens, Kemiens, Lægekunstens, ligesom
ogsaa i Mineralogiens, Geognosiens, Mekanikens og Bjergværksdriftens Historie
ere ikke andet end særlige Afsnit af Metallernes Historie.
Metallernes Optagen fra de Steder, hvor Naturen har nedlagt dem,
kan derfor gjøre Fordring paa vor udelte Opmærksomhed. Vi ville derfor nu
gaa over til at give et Overblik over det Omraade af Menneskets Virksomhed,
hvor Arbejdet tilsigter at skaffe Raastofferne frem af Jordens Indre.
Malmbrydningen skal tages til Udgangspunkt, men, med den omfattende Betydning,
Begrebet Grubebrydning har faaet, ville vi ogsaa tildels komme til at omtale
Brydning af det fossile Brændselsmateriale og Salt, fremdeles Ædelstene m. m.
Grubedriftens Historie. Af hvad vi allerede have sagt, fremgaar det, at
Grubedriftens Historie maa gaa meget længere tilbage end Menneskeslægtens
skrevne Historie. I Altai og i flere Egne af Ural har man saaledes i gamle
og kun lidet dybe Gruber truffet Redskaber af Kobber. Man antager, at de
skrive sig fra Tschuderne, en uddød Folkestamme, i hvis Gravhøje man
finder Guldsmykker ved Siden af Sten- og Kobberredskaber. Langt nordpaa,
paa den anden Side af Perm, træffer man paa Spor af dette
bjergværksdrivende Folk i de Stendynger og mindre Gruber, hvis Bearbejdelse Peter
den Store lod gjenoptage efter maaske flere Aartusinders Forløb, og disse
Spor bleve ofte til stor Vejledning ved de Undersøgelser, marr anstillede for
at finde rige og betydelige Malmlejer. Dette var saaledes Tilfældet ved Zmei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
